mænd lovet, at lade udbetale 200 rhinske Gylden om Aaret i to Terminer i den nederlandske Stad Campen som Pension til Henrik.[1] Dennes Afsked fra Nidaros ledsagedes af en Udnævnelse for en Forms Skyld til det imaginære Erkestift Cæsarea. Paverne benyttede siden Henrik som Afladsprædikant i Tydskland indtil hans Død 1465. I Domikanerklostret i sin Fødeby Coblenz, i hvilket han ogsaa blev begravet, havde han stiftet et Alter for St. Olaf til Minde om sin korte norske Erkebiskopstid. I den gamle norske Erkebispeliste forekommer et Par Ytringer, som vidne om, at man her i Norge dog har erindret ham med en vis Sympathi. Rygtet om hans Olafsalter var naaet til os, og han kaldes doctor theologiæ egregius. Endnu findes i Gymnasialbibliotheket i Coblenz bevaret 8 Bind Haandskrifter, der have tilhørt ham, men det Haab, man undertiden har næret om i hans Efterladenskaber at finde Bidrag til Nordens Historie, vil vistnok ikke opfyldes.[1]
I 1459 har Olaf Throndssøn, rimeligvis personlig, i Rom udstedt Obligation for de sædvanlige 800 Gylden til Paven samt de mindre Ydelser.[2] Som virkelig Erkebiskop finde vi ham tilstede i Bergen 28 Juni s. A.
Om Olafs Regjeringstid er ikke meget at sige, hvad enten dette nu skyldes mangelagtige Kilder, eller den i sig selv ikke har været af større Mærkelighed. Et Archidiaconat synes under ham at være oprettet,[3] uden at dets Indehaver paa den Tid nævnes.
Med Hanseaterne synes Olaf at have staaet i venskabelig Forbindelse, da et Kildeskrift, som nedenfor skal citeres i Anledning af hans Død, kalder ham de tyske Kjøbmænds Ven. Rimeligvis har han staaet i betydelig Handelsforbindelse med dem, hvad Erkebiskoppen naturlig maatte gjøre paa Grund af sin store Fisketiende og det betydelige Fiskeri, som hans Tjenere dreve fra Værene. I Forbindelse hermed staar det maaskee, at han 1465 indkjøbte en Gaard i Bergen,[4] hvor han dog, som bekjendt, ogsaa havde den Residents, vi kjende fra Eilifs Historie.
