lystes nemlig, at det tidligere omtalte Mageskifte med Kronen af 1354 ikke var blevet fuldbyrdet.[1]
I Knut Alfssøns Opstand og de dermed sammenhængende Begivenheder har Erkebispen ikke havt nogen nu kjendt Andel. Det kan dog ikke betvivles, at denne Reisning har havt hans Sympathi. Han havde ved det nysnævnte Møde paa Baahus imod Pant i nordenfjeldsk Jordegods forstrakt Hr. Knut med et betydeligt Laan.[2]
I Juni 1505 finde vi Gaute i Calmar ved det bekjendte Møde, hvor der skulde forhandles om Fred og Gjenforening med Sverige, men hvor de Svenske udebleve og Intet blev udrettet.[3]
Under Christiern den andens norske Statholderskab blev Gautes Forhold til denne meget uvenskabeligt. Hvad der er høist mærkeligt, men har været overseet af dem, der hidtil have behandlet denne Tids Historie, er det Besøg i Throndhjem, som Kongesønnen har aflagt allerede 1507. Som bekjendt kaldte Christiern sig allerede da Konge og optraadte i Norge som Arveherre. Han forlangte i Throndhjem at krones af Gaute, men denne svarede Nei: „vi have nok af en kronet Konge her i Riget, Eders Fader.“ Og med det Svar drog han strax derfra.[4]
Der raadede dengang blandt det rigtignok faatallige norske Aristokrati alt andet end venlige Stemninger mod den unge Christiern og Foreningen med Danmark overhovedet. De Misfornøiede, blandt hvilke jeg her fremhæver Erkebiskoppens Nabo, Hr. Nils Henrikssøn paa Østraat,[5] bleve ikke venligere stemte, efterat Herlaug Høfudfats Reisning paa Hedemarken var tilintetgjort og Biskop Karl II af Hamar fængslet og behandlet paa en brutal Maade i Begyndelsen af 1508. Man har endog et svensk Brev, der ligefrem taler om, at Erkebiskop Gaute gjorde krigerske Rustninger. Man læser i en Indberetning til Hr. Svante fra Tiden kort efter Paasken 1508, at Gaute „lod alle Langskibe nordenfjelds gjøre rede; hvad dette betyder, kan Eders Høihed
- ↑ Dipl. Norv. XIV. No. 187.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 995.
- ↑ Allens de tre nord. Rigers Hist. I, 355. fgg.
- ↑ Biskop Ingemar af Vegsjø til Rigsforstanderen Svante, 3 Sept. 1507 i Handl. rör. Skand. Hist. XX. 185. Beretningen hviler paa Udsagn af Biskoppens Landbo, som personlig har været i Throndhjem og er vendt tilbage for 8 Dage siden.
- ↑ Sammesteds 126.
