Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/268

Denne siden er ikke korrekturlest

var i Anledning af det nys indtrufne Thronskifte, at han som første norske Rigsraad indfandt sig der ved Forhandlingerne om den for begge Riger fælles Haandfæstning. Han mødte op med et Følge paa ikke mindre end 140 Mand og var nitten Uger fraværende fra sit Hjem. Under dette Besøg indlagde han sig Fortjenester af Literaturen ved at understøtte Udgivelsen af Saxo Grammaticus, hvorom Christiern Pederssøn selv vidner i Verkets Fortale.

I det følgende Aar 1514 mødte Erik med 120 Mand i Oslo, hvor han i Juli (29de?) kronede Christiern II; Fraværelsen medtog denne Gang ni Uger.[1] Ved denne Leilighed søgte han at opnaa det ham tilkommende subsidium pallii, hvilket Kongen endog tænkte paa at skaffe ham fra Orknøerne, der fremdeles i Norge ansaaes som hørende under Nidaros’s Provinds.[2]

Ogsaa i det følgende Aar 1515 kaldtes Erik bort fra sit Sæde i politisk Ærinde. Han blev Formand for det Gesandtskab, der hentede Christiern II’s Brud, Dronning Isabella, fra Nederlandene. Ved denne Færd skulle vi dog ikke opholde os nærmere. Afreisen fra Danmark foregik i Juni og 9 August holdt den nye Dronning sit Indtog i København, hvor Vielsen og Dronning Isabellas Kroning fandt Sted tre Dage senere. Mærkelig nok var ogsaa en verdslig norsk Rigsraad, Hr. Nils Henrikssøn af Østraat, hvem vi ovenfor have nævnt som gammel Modstander af Kongen, med paa dette Gesandtskab. Han maa have faaet den i Virkeligheden betydningsløse Titel af Norges Riges Hovmester i Anledning af denne Reise.[3] For Erik bleve disse Reiser, hvortil han ikke synes at have faaet Hjælp af Kongen, overordentlig kostbare.[4]

Derefter fik han i nogle Aar Ro til Virksomhed i Nidaros. Han var ivrig for at fremme Udbedringer ved Domkirken, i hvilken hans Vaaben endnu minder herom. For imidlertid ret at drive paa disse Byggearbeider overtog han selv at være Værge for Kirkens Gods, men

  1. Hvitfeld p. 1176.
  2. Dipl. Norv. I. No. 1042.
  3. Se mine Bemærkninger herom i Norsk hist. Tidsskr. III. 238. Allens Mening, at Nils Henrikssøn skulde være en dansk Rigsraad af Gyldenstjernernes Æt (De tre n. R. H. II. 211. 541) bortfalder, da Bricka (Dansk hist. Tidsskr. 4R. V. 33) har paavist, at der dengang ikke existerede nogen dansk Rigsraad af dette Navn.
  4. Hvitfeld S. 1176.