Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/271

Denne siden er ikke korrekturlest

gamle Haandskrifter. Man har en Beretning om et saadant i Nidaros, en Codex af (hele?) Livius, som man har tænkt sig bortført ved denne Leilighed. Men Fortællingen er usandsynlig og i ethvert Fald ubevislig.[1]

Vi have allerede omtalt, at Christiern i 1510 forlangte en Udrustning af 60 Mand fra Erkestolen til Krig mod Sverige. Senere bleve Fordringerne og Byrderne endnu meget større, men det maa dog erindres, at Erkebispen tillige var Kronens Lensmand for store Strækninger af sit Stift. Han havde (dog ikke afgiftsfrit) det meste af Thrøndelagen, ligesom allerede Gaute havde faaet det, ja synes ogsaa at have havt Vardøhuus Len.[2] Men i 1517 maatte han til en Begyndelse finde sig i at laane Kongen 800 Lod forgyldt og 800 Lod uforgyldt Sølv, rigtignok mod at faa Helgeland som Pant.[3] I 1519, da Kongen anstrengte sig til det yderste for omsider at undertvinge Sverige gjennem en afgjørende Kamp, blev hele Norge beskattet med en Strenghed, som vistnok hidtil var omtrent ukjendt.[4] At Erkebiskoppen selv maatte faa dette at føle, siger sig selv. Først paalagdes det ham at udruste 160 Mand til Krigen, men saavel han, som de øvrige Biskopper og verdslige Høvdinger, kom i Stedet for at stille Tropper til at betale Penge. Paa Eriks Part alene faldt en Sum af 9000 Mark i rede Penge.[5] Samtidig havde Erkebiskoppen i Forening med Rigshovmesteren Hr. Nils Henrikssøn taget activ Del i Grændsekrigen og sendt Krigsfolk ind i Jemteland, som dog vare slagne af de Svenske.[6]

Man seer, at Erkestolen maa have havt overmaade mange Tjenere at underholde og deriblandt mange væbnede Mænd. Det er at beklage, at Kilderne yde liden Oplysning om dette vigtige Forhold. Imidlertid skimte flere mærkelige Ting frem af de tilfældigt bevarede Vidnesbyrd. En saadan Oplysning er det, at Erik Walkendorff, ganske i Lighed med hvad vi vide om Erkebiskoppen i Lund navnlig i hans

  1. Allen, De tre nord. Riger II, 411. I Catalogen over de Bøger, som Throndhjems Domcapitel efter Reformationen besad, nævnes Livius.
  2. Behrmann, Chr II.s Historie II. 155.
  3. Dipl. Norv. III. No 1072 smnlgn. VIII. pag. 577.
  4. Skattemandtallet for Erkestiftet og Bergens Stift findes i Norske Regnskaber og Jordebøger udg af H. J. Huitfeldt-Kaas II. 37–258.
  5. Allen, De tre n. R. III./I. 143–144.
  6. Dipl. Norv. I. No. 1054.