Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/275

Denne siden er ikke korrekturlest

naaede han Rom. Medens han var underveis, var Pave Leo X død og Hollænderen Hadrian, tidligere Professor i Løwen og Carl V’s Lærer, derpaa spansk Biskop og Cardinal, valgt til hans Eftermand. Den nye Pave var en personlig Bekjendt af Erkebiskoppen fra dennes Gesandtskab i 1515, men kom først ud paa Høsten til sit Sæde og var for det første optagen af andre Sager. Erik skrev Breve til det danske Rigsraad og en lang latinsk Redegjørelse til Paven. Disse Breve ere vistnok nu interessante historiske Actstykker, men de udrettede Intet for ham selv, der allerede inden Aarets Udgang afgik ved Døden i Rom den 28 November 1522.

Han havde i sit sidste Aar gjort Bekjendtskab med en tydsk Videnskabsmand, der har skjænket ham en smuk Omtale i et af sine Verker. Dette var Polyhistoren Jacob Ziegler, der af Erik modtog Meddelelser til sit Verk Schondia og udtaler sig saaledes om denne: „Han syntes at ville faa mange Forhold i sit Hjem ordnede ved pavelig Autoritet, men døde forinden som en ærværdig Olding, der endog blot ved sit klare Aasyn lagde for Dagen sin ærlige Sjel.“[1] Ziegler var ikke den eneste Fremmede, af hvem Erik Walkendorf er bleven rost.[2]

Vi skulle ikke nærmere gaa ind paa alle de Forhandlinger og Forviklinger, der opstode i Anledning af hans Efterladenskaber og Bo. Hans Eftermand har sikkert tilegnet sig noget af, hvad Erik efterlod, men tillige betalt flere Poster af hans Gjæld, og en Erkebiskops personlige Eiendom var vist ikke altid let at adskille fra hans Embedes.[3] Broderen Henning skrev i 1529 et hidsigt Brev om disse Anliggender,[4] men har neppe opnaaet noget derved. Et Vicarie, som Erik havde stiftet i Throndhjems Domkirke, lykkedes det dog Familien at tilegne sig, efterat Reformationen var indført.[5]

  1. Videbatur multa super domesticis rebus constituere ex Pontificis autoritate velle, verum moritur infectis rebus senex qvidem venerabilis et qui ipso oris habitu sereniore testaretur animi innocentiam. (Jacobi Ziegleri Schondia, udg. paany af H. Hildebrand i Geografiska Sektionens Tidskrift I. Om Ziegler see v. Günther, Jakob Z. ein bayerischer Geograph u. Mathematiker, Ansbach u. Leipzig 1896 og om den urigtige Mening, at Z. skulde have besøgt Norge og Norden L. Daae i Norsk hist. Tidsskr. 2 R. VI. 331 fgg.
  2. See saaledes Dipl. Norv. VII. No. 568, 573.
  3. Dipl. Norv. VII. No. 632. VIII. No. 567 o. fl. St.
  4. Dipl. Norv. XII. No. 431.
  5. Schöning, Throndhjems Domkirke 239.