Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/277

Denne siden er ikke korrekturlest

Alt tyder paa, at hans Hjemstavn maa søges inden Erkestiftet, og det bliver meget sandsynligt, at han har været en Frænde af sine Forgjængere Olaf II og Gaute, idet bl. A. Navnene i disses Familier paafaldende stemme med Olaf Engelbrektssøns bevislige Frænders. Olaf havde adeligt Segl, tre Lilier og en Rose, hvilket Vaaben allerede i fjortende Aarhundrede førtes af en Lagmand i Oslo.

Den første Efterretning om Olaf er, at han blev indskreven i Rostock som Student 5 October 1503 og ved Immatriculationen kaldes clericus fra Nidaros Stift. Han blev 1505 Baccalaureus og 1507 Magister i Rostock, og har her været Forstander for den norske Studenterbolig. Rimeligvis har han ogsaa studeret andensteds, hvilket jeg slutter deraf, at hans navnkundige svenske Collega Johannes Magnus, der ikke findes i Rostocks Matrikel, fortæller, at de to vare blevne Venner i sin Studietid udenlands.[1]

Vi gjenfinde nu Olaf først 1515 som Kannik i Nidaros.[2] I det følgende Aar sees han at være stegen til Decanus,[3] og som vi vide havde han flere Gange nydt Vidnesbyrd om Erik Walkendorfs Tillid. Som udvalgt Erkebiskop ilede han til Rom vistnok ei uden Frygt for, hvilke Dispositioner der kunde være trufne til hans Skade, da jo Erkestolen var bleven „ledig ved Curien.“ Paa Veien traf han i Nederlandene Christiern II og svor ham Troskabsed. I Rom kom Olafs Ophold til at vare en god Stund, thi Pave Hadrian VI døde, medens han var der (14 Sept.), og først i Slutningen af November paafulgte Clemens VII’s Valg og Indvielse. I denne Mellemtid havde Olaf ikke Mangel paa nordisk Omgang i den evige Stad, men han gjorde ogsaa andre Bekjendtskaber, deriblandt den tidligere nævnte Jacob Ziegler. Dennes Verk om Norden er ogsaa paavirket af hans Samtaler med Olaf, og det er ikke til at tage Feil af, at Zieglers Skildring af Norge som et af de Danske undertrykt Land, stammer fra disse.

Omsider fandt hans Sag sin Afgjørelse, og det maa være skeet ved Midten af December, thi den 7 Dec. kalder han sig endnu Electus, den 16 derimod Erkebiskop. I Rom boede han i Herberget caput au-

  1. Samll. til N. F. Hist. I. 487.
  2. Dipl. Norv. XIV. No. 258. Maaskee har han da havt Veø som Præbendekald? I den gamle Kirke paa denne Ø er nemlig hans Vaaben anbragt.
  3. Dipl. Norv. II, No. 1055.