Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/90

Denne siden er ikke korrekturlest

taget og det fra alle tre nordiske Broderriger paa en Gang. Prof. G. Storm har i 1895–96 fra norsk Side gjort Begyndelsen og er siden bleven afløst af Universitetsstipendiat A. Bugge. Som man vil see, skylder mit Arbeide min Collega Prof. Storms Afskrifter (nu i Kildeskriftsfondets Archiv) mange interessante Enkeltheder, som jeg yderst nødig vilde have savnet.

For en Menneskealder siden (1863) udgav jeg et Begynderarbeide: „Throndhjems Stifts geistlige Historie efter Reformationen“, der i sin Tid modtoges med Velvilje, og som maaske kunde have en Smule Betydning derved, at det var det første Bidrag til Norges lutherske Kirkehistorie, der hvilede paa Studier i de kjøbenhavnske Archiver og Haandskriftsamlinger. Nu har jeg, hvad jeg da mindst drømte om, kunnet behandle ogsaa Stiftets Middelalder, og der foreligger altsaa fra min Haand Bidrag til dettes geistlige Historie gjennem omtrent syv Aarhundreder.

Tilsidst maa jeg udtale min Tak til min Ven Overlærer K. Rygh for en ligesaa trofast som kyndig Bistand under Correcturen.

Elvestrøm i vestre Aker, 18 Mai 1897.

L. Daae.