Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/94

Denne siden er ikke korrekturlest

gribe, at en egen Erkebiskop ganske anderledes vilde faa Leilighed til at indskrænke Kongedømmets Magtfylde, end en fremmed og fjerntboende.

Det synes derfor at være rimeligst at formode, at Tanken om at gjøre den norske Kirke uafhængig af Lund snarere er opstaaet hos den høiere Geistlighed selv. Det er at formode, at denne ikke er bleven ganske ubekjendt med den store Kamp, som siden Gregor VII.s Tid havde været ført mellem Kirken og Monarchiet, eller at den ikke skulde have dannet sig en Forestilling om Hierarchiets voxende Magt i Europa. Men aller mest naturligt maatte det være, om der hos Biskopperne i selve Throndhjem eller Nidaros begyndte at røre sig Længsler efter at spille en endnu anseligere Rolle end før, efter at opnaa en Stilling lig Metropolitanens i Lund.

Hvad vi erfarer, er dog kun dette, at en Biskop, Reidar, i en gammel Biskopsfortegnelse kaldes den „første Erkebiskop i Norges Konges Rige“ og at „han ikke kom til sin Stol, fordi han døde i Sydlandene“[1] Hertil kan føies, at i flere islandske Annaler sættes „Reidar Erkebiskops“ Død til Aaret 1151. Traditionen i Nidaros synes forøvrigt ikke at have dvælet ved denne Mands erkebiskoppelige Værdighed. En yngre Biskopsrække nævner ham vistnok, men kun som Biskop[2], og den latinske Fortegnelse over Erkebiskopperne kalder udtrykkelig Johannes (Jon) den første Erkebiskop[3]. I Sagaerne omtales Reidar ikke.

I Aaret 1152 blev der, hvorledes det nu hænger sammen med Reidars dunkle Historie, omsider gjort Alvor af denne Sag, skjønt vi fremdeles ikke kjende, af hvem Initiativet er taget. Meget taler imidlertid for, at den pavelige Curie selv har fattet Planen; thi et Aar eller to i Forveien var en Cardinal fra Rom udsendt til Irland for der at grundlægge ikke mindre end 4 Erkebispedømmer, og da Legaten i 1152 kom til Norge for at indrette det nye Erkesæde, var det Bestemmelsen, at han skulde istandbringe et lignende ogsaa i Sverige. Denne Legat var, som bekjendt, den berømte Cardinal-Biskop uf Albano, Englænderen Nicolaus Brekespere, i hvis Lod det snart skulde

  1. Norsk Tidsskrift udg. af Chr. Lange V. 41.
  2. Sammesteds S. 44. Der tilføies endog ved hans Navn, at „derefter (hedan frá) begyndte Erkebisperne“.
  3. Monumenta hist. Norv. ved Storm S. 189.