bisper, Jon Birgerssøn, maa antages at have tilhørt en af Landets gode Ætter. Om en Søster af ham veed man, at hun er en af dem, der have meddelt Sagaskriveren Erik Oddssøn, hvem man skylder Grundlaget for vor Historie nærmest efter Harald Gilles Død, forskjellige Oplysninger. I 1135, da Harald Gille lod Biskop Reinald i Stavanger hænge, var Jon bleven dennes Eftermand. Som Erkebiskop har han vistnok valgt de første Chorsbrødre i det nye Domkapitel i Nidaros og maaske ogsaa grundet en Skole for Præster. Han døde ifølge Annalerne 1157.
Det mærkeligste eller eneste, som vi forøvrigt vide om ham, er, at han modtog en Skrivelse fra Pave Anastasius IV, dateret 30. Nov. 1154, altsaa kun 3 Dage før denne Pave døde og strax efterfulgtes af den nys omtalte Cardinal Nicolaus (Hadrian IV). I dette Brev meddeltes formelig Stadfæstelse af Nicolaus’s Foranstaltninger, navnlig selve Oprettelsen af Erkestolen, hvis underordnede Bispestole opregnes. Jon opfordres til streng Lydighed mod Paven, og der gives Forskrifter om, paa hvilke høie Festdage Erkebiskoppen skal bære sit Pallium o. s. v.[1]
Det kan mærkes, at denne her benævnes Archiepiscopus Trudensis. Dette betyder Erkebiskop i Byen Throndhjem, som i denne samme Bulle udtrykkelig nævnes civitas Trudensis. Allerede hos Adam af Bremen vil man finde Byen kaldet Trondemnis. Ogsaa af og under Eftermanden Eystein findes hyppigt den samme Benævnelse, Trudensis, hvilken derefter forsvinder og afløses af Nidrosiensis. Den erkebiskoppelige Residens var sandsynligvis allerede da paa samme Sted i Domkirkens umiddelbare Nærhed, hvor den vedblev at være, saalænge Erkesædet bestod.
Fra nu af nød Norges Erkebiskop og Biskopper en fyrstelig Rang. De vare ligesom Jarlerne tignarmenn og kunde omgive sig med en Hird.
- ↑ Dipl. Norv. VIII No. 1.
