Hurtig trin hørtes.
Døren blev slaat op og en mand viste sig. Han hadde en revolver i hver haand og monocle i øiet.
Det var selve politichefen, Scotland Yards frygtede hersker, John Redpath.
—Gudskelov, sa han, vi kom tidsnok.
John Redpaths svære Armstrongautomobil suste ut over veien mot Gravesend. Politiets strenge reglement og kjørehastighet var rent sat ut av betragtning. Den lille politichauffør hadde huket sig sammen paa sætet, og hans øine lynte gjennem brillerne. Han tok svingene med en overlegenhet, der ofte gik paa livet løs.
Men det syntes ikke, som om nogen av dem, der befandt sig inde i automobilen, følte nogen trang til at stagge ham i hans vilde flugt ut mot haverne i Rosherville.
Redpath sat tilbakelænet paa sætet med det ene ben over det andet. Monoclen hadde ikke forladt hans øine, og det behagelige levemandssmil dvælte endnu om hans fine og uttryksfulde mund. Ved hans side sat Bergljot Bratt. Hun bar tydelig spor av den sidste dags strabadser. Hendes deilige lyse haar var i den vildeste uorden, hendes kjoleærmer var slidt istykker av repene og en sky av pakkassestøv og smuds dækket hendes lyse sommerkjole.
Men den unge pike saa ikke ut til at ta sig nær
