hele Europakartet og hvirvle med sig millioners velfærd. Vi, som sitter bak kulisserne, vet, hvad der vil komme, og træffer vore forberedelser—i al stilhet. Vi hykler fred og forstaaelse, men gaa paa vore marineverfter, saa vil De kunne høre varsler for den katastrofe, som nu maa komme. Det store opgjør er nær: Verdenskrigen.
Sir Edward hvisket næsten de sidste ord og hans ansigt var blekt av bevægelse.
Burns reiste sig.
—Det er en anden sak, sa han haardt. Der findes endnu nogen lemmer paa min krop, som jeg kan ofre for fædrelandet.
—Derom kan der foreløbig ikke bli tale, smilte statsmanden. Men De maa reise bort en ukes tid.
—Hvorhen?
—Til Norge, svarte sir Edward og reiste sig langsomt.
—Til Norge?
—Ja. Der er en eller anden stor ting igjære deroppe. De vet, at krigen i luften vil bli haard i den kommende avgjørelse. Alle landes luftflaater er væbnet. Undervandsbaatene kommer formentlig ogsaa til at spille en rolle . . . Men uten overdrivelse tror jeg at kunne forutse, at vi tilsjøs vil kunne beherske situationen, hvis da ikke . . .
—Hvad mener De? . . .
—. . . Hvis da ikke der er eller blir opfundet et nyt krigsvaaben, som vil gjøre os usikre og ødelægge alle vore planer . . . Jeg har grund til at tro, at vi vil faa med en ny fiende at gjøre, som vil bringe seiren til at vippe i den kamp, som kommer. Forstaar De . . .
