—Det er rigtig altsammen, avbrøt Fjeld ham. Bare med det tillæg, at Asev nu er i vor magt. Han bor i pension hos os, og vi holder ham godt. Vi De tale med ham? Han befinder sig i rummet derborte.
—Det vilde more mig, sa Burns overrasket. Asev hører til de sjeldne mænd. Han er ikke bare en kjeltring og en forbryder. Han er ogsaa filosof.
De gik hen til det lille avlukke i nordenden av hallen. Døren var forsynet med et mægtig beslag av jern og staal. Fjeld trykket paa en knap. Døren sprang op. Et kraftig lys strømmet dem imøte. Det saa lunt og hyggelig ut derinde. Resterne av et godt maaltid mat stod paa bordet, og en halvt utrøket cigar laa og drømte paa askebægeret.
Men værelset var tomt.
De tre mænd blev forbauset staaende.
Det var intet i værelset, som tydet paa, at en mand hadde brutt ut. De nakne vægger viste intet tegn paa, at nogen hadde forcert sig ut den vei, og takvinduet var saaledes anbragt midt i taket, at det syntes umulig, at en enkelt mand uten hjælp kunne ha naadd derop.
Fjeld gik langsomt hen til bordet. Han tok forsigtig op cigaren. Det var en »Uppmann«. Det røde mavebelte lyste indbydende. Forbauset la han den fra
