Og hvori bestaar saa Kongens udøvende Myndighed? Den
bestaar deri, at han sætter Folkets Vilje i Værk. Man kan gjerne
kalde dette en suveræn Myndighed. Den er suveræn, forsaavidt
han har Retten dertil, han alene og ingen anden, og forsaavidt
ingen kan hindre ham deri. Holder Kongemagten sig nøje til
Storthingets Befalinger, da er den paa sikker Grund; men den
kan ikke gaa sine egne Veje og enten sætte i Værk, hvad den lyster,
eller lade være at udføre Storthingets Befalinger, i den Forstand
er den ikke suveræn.
Og det forholder sig ikke saa, at der ikke bliver holdt Øie med, hvorledes Regjeringen sætter Folkets Vilje i Værk. §§ 20, 30, 75 f, 82 f og 86 viser, at Regjeringen maa gjøre Regnskab derfor, og netop for Nationens Repræsentanter, som har overdraget Regjeringen at udføre sine Befalinger. Det hører netop til en af Storthingets faste aarlige Forretninger dette at gjennemgaa Regjeringens Protokoller og kontrollere, hvorledes Storthingets Beslutninger er udførte. Og i graverende Tilfælde konstituerer den ene Del af Storthinget, Odelsthinget, sig som Anklagekammer, og den anden Del, Lagthinget med Tiltræde af Høiesteret, sig som Domstol. Ligesom Folket gjennem sine Repræsentanter selv giver sig Love, saaledes sidder det ogsaa gjennem sine Repræsentanter selv tildoms over, hvorledes Regjeringen har sat Storthingets Beslutninger i Værk. Saaledes bliver der nok altid nogen Forskjel paa den Suverænitet, der ligger i Folkets lovgivende Myndighed, og den Suverænitet, som tilkommer Eksekutivmagten.
Og her kommer vi da til den anden Hovedhjørnesten, hvorpaa Folkets Suverænitet hviler trygt og sikkert, trygt og sikkert, saalænge Landets Lov respekteres, og det er Ordningen af Rigsretten. Ogsaa heri ligesom i Lovgivningsmyndigheden er vor Konstitution grundforskjellig fra alle andre monarkiske Forfatninger. Hos os er Rigsretten, som enhver, med den sidste Rigsret i friskt Minde, ved ordnet saaledes, at selv om Udskydelsesretten benyttes i fuldeste Udstrækning og alene mod Lagthingets Medlemmer, disse dog under enhver Omstændighed udgjør Rettens Flertal.
I andre monarkiske Stater har derimod Kongemagten eller andre aristokratiske Institutioner den væsentligste Indflydelse paa Rigsrettens Sammensætning. I Holland, Belgien, Preussen, Grækenland og Rumenien fungerer Høiesteret enten alene eller sammen med andre høiere Dommere ogsaa som Rigsret. I England, Spanien, Portugal og Italien er det Overhuset, som danner Rigsretten. I Serrige vælger hvert af de to Kammere hver sin Halvpart af Rigsretten. I Danmark bestaar Rigsretten af Høieste-
