Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/15

4

imøde; men især gjælder det den christelige Tro og den christelige Andagt. Der er kun eet fuldstændigt sandt Menneske, den Samme, der tillige er sand Gud; alle vi Andre ere mere eller mindre ufuldstændige, vi kunne næsten sige Brudstykker af det sande Menneske; hver har sine Mangler og Egenheder, hver skeier ud til sin Side – især paa Grund af Egenviljen, for hvilken Ingen er fri. Derfor er der ogsaa i Enhvers naturlige Tanke saameget Usandt og Eensidigt, Saameget, der blot har hjemme i hans særegne Indbildning men udenfor denne ikke har nogen Gyldighed eller Virkelighed, mange Tanker og Følelser, der igrunden ikke tilhøre Mennesket i os, men kun tilhøre os hver især, det er: mig Peer eller dig Paal. Ere vi nu imidlertid Christne, og have altsaa ikke alene Christus, det sande, fuldkomne Menneske, til Mønster, men have ogsaa i Troen ligesom optaget hans Væsen i os (eller som Skrivten udtrykker det: have iført Christus): da ere vi vistnok derved – og netop for saa vidt – rensede og fuldstændiggjorte; vi opløftes ligesom over vor naturlige Egensindighed, over Alt hvad der blot tilhører os selv; vi ere ikke længer blot Peer eller Paal, men nærme os til at blive sande, hele Mennesker, sande Guds Børn, ligesom han var, hvem vi efterfølge. Men i samme Grad komme vi ogsaa hinanden nærmere, slutte os inderligere sammen, have mere Tanker, Følelser, Idrætter fælleds, fordi ikke længer vi selv, men Christus, det sande Menneske, lever i os. Jo mere vi binde os til Hovedet, som er Christus, desto mere føle vi os ogsaa indbyrdes som Lemmer paa eet Legeme. Ligesom saaledes Troen paa Christus og den aandelige Forening med ham, maa befordre Foreningen og Slegtskabet mellem Menneskene indbyrdes, ja egentlig først frembringe det sande menneskelige Broderskab; saaledes maa ogsaa omvendt hiin Tro styrkes og næres ved Fælledsskabet, naar vi mere og mere føle og fornemme, at denne Tro, som den er guddom-