efter anden understøttede ham paa en rimelig Maade til at forbedre sin Plads.
Da jeg frygter for, at det vil føre til for stor Vidtløftighed at følge vor Ven Gudbrand paa hans hele Fremskridtsbane, tænker jeg at naa mit Maal ved at gjennemgaa og i Korthed forklare ethvert Arbeide, saaledes som G. baade forhen og nufortiden udfører det, og dertil knytte en og anden forklarende Bemærkning.
Han meddelte saaledes først, hvad han havde gjort ved
Jordstykket, som tilhørte Pladsen, var, som forhen anført, udsat for Vandsig fra Høiden og altsaa raat og koldt i Undergrunden (Auren); og det første, G. ansaa for nødvendigt, var at bortlede det ovenfra Bakken eller Aasen kommende Vand. Han tog derfor en temmelig dyb Grøft langs det øvre Gjærde og førte derved Overvandet til den ene Side, hvor han blev af med det i en Skraabakke. Dette gjorde allerede god Hjælp, men et Stykke nedenfor denne Grøft, kom Vandet atter frem, og han maatte ogsaa her grave en Grøft for at faa Ageren nogenlunde tør. Han grov de første Aar paa denne Maade en hel Del aabne Render, men dels vare de for grunde til at skaffe Undervandet bort, dels faldt de snart igjen og maatte atter oprenskes, dels tabte han derved en stor Del af sin lille Jordvei, og endelig voxte alslags Ugræs paa begge Sider af Renderne og gjorde ham megen Fortræd, ikke at tale om, hvor vanskeligt det var baade at pløie og harve, da han maatte vende hver Gang han kom til en aaben Grøft. Han begyndte derfor, efter sin Husbonds Raad, at grave Renderne dybere og ganske smale i Bunden og at fylde dem med smaa Sten og grovt Grus, som han havde nok af i Bakken strax ovenfor Pladsen. Denne Fylding gjorde han fra 6 til 12 Tommer høi, eftersom Vandmængden gjorde dette fornødent. Ovenpaa Stenen lagde han Granbar eller Ener (Brisk, Brakje) og
