tilsidst omvendt Græstørv, for at hindre den løse Jord fra at komme ned i Renden og stoppe den. Undertiden lagde han 3–4 tynde Træstammer eller Grene i Bunden. Da han kunde tage disse i Skoven, saa blev Renderne ham ikke saa kostbare, som han i Førstningen troede, og da han senere fik Erfaring om, at disse (mindst 3 Fod dybe) Render virkede langt bedre til at bortføre det skadelige Undervand og ikke trængte til nogen Reparation, naar de bare var forsigtigt gjort fra først af, saa holdt han aldeles op med aabne Render, uden paa saadanne Steder, hvor Vandmængden var for stor, eller hvor de ellers ikke kunde undgaaes. Efterat G. i den senere Tid paa Husbondens Ager havde seet de gavnlige Virkninger af at lægge saadanne lukkede Render hele Ageren over med et Mellemrum af 10 a 12 Alen, saa har han ogsaa begyndt hermed, og disse Agre give nu en langt bedre Afgrøde med mindre Gjødsel og lettere Arbeide end før. Renderne anlægger han ikke paaskraa, men lige efter Faldet saaledes, at han kan beregne, at de ville trække Vand, ligemeget fra begge Sider. Eftersom han gik frem med denne fuldstændigere Afgrøftning, blev han ogsaa af med en stor Del af Ugræsset, som nu ikke længere vilde trives i den sunde, for al Surhed befriede Jord, hvorimod saavel Rodvæxter som alle Kornsorter stode langt bedre end forhen.
forsaavidt hertil skulde bruges Hest, maatte saameget muligt indskrænkes, da han alene kunde faa denne til Brug, naar det faldt beleiligt for Husbonden. Nu ved Enhver, hvordan det ialmindelighed gaar hermed: Gaardmanden har Brug nok for Hestene, og Husmanden faar altsaa disse paa de Tider, eller rettere sagt Utider, naar de ikke med Nytte kan bruges paa Gaarden. Husmandens Jord bliver derfor gjerne slet og uhensigtsmæssigt bearbeidet, hvoraf den ligefremme Følge er, at han høster langt mindre end ved en
