Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/167

156

Tomme ned i Jorden og siden tilklappe det Hele. Denne sidste Maade har den Fordel, at han da har det i sin Magt at lægge en Haandfuld kraftig Gjødsel ved hvert Sæt af Frø, hvorved dettes hurtige Spiring paaskyndes og sikres, hvilket er af megen Vigtighed for at redde Væksterne fra Jordloppernes Ødelæggelser; thi kommer Væksterne hurtigt og kraftigt frem i de første Dage, da kan vel ogsaa senere Jordlopperne gjøre dem Skade, ja mangengang ødelægge Bladene, saa at disse er saa fulde af Huller, at de se ud som et Sold; men Væksterne kommer sig alligevel og kan give en god Afgrøde. – Opædes derimod selve Hjertebladene i de første Dage, da er Væksterne ødelagte, og der maa da saaes paanyt. Til dette Slags kraftig Gjødsel har G. hidtil brugt den med Myrjord blandede Menneskegjødsel, hvortil ogsaa har været blandet lidt Aske. Denne Gjødsel har han fugtet noget og deraf lagt en liden Haandfuld i 10 a 12 Tommers Afstand, nedtrykket i Kammens Overkant, hvorpaa den Person, der udsaar Frøet, som før meldt, stikker dette ned midt i Gjødselen og dækker over. Frøet, som paa denne Maade kommer til at ligge i passende Fugtighed, spirer raskt, og da dets fine Rødder strax træffe paa rig og tjenlig Næring, saa udvikles, som Følge heraf, de unge Vækster i faa Dage i den Grad, at de i de fleste Tilfælde kunne beskyttes mod Jordlopperne. At Ageren siden, idet man bruger Fureharven imellem Raderne og haandhakker og luger, bliver befriet for alt Ugræs, er en Selvfølge, aldeles nødvendig for at avle tilfredsstillende af Rodfrugter og tillige gavnligt for den efterfølgende Kornsæd, som mindeligt gjengjælder det ved Rensningen og Lugningen anvendte Arbeide. Gudbrand er for sit Vedkommenede forlængesiden kommen til den Overbevisning, at det ikke lønner sig at gjødsle til Ugræsplanter, men at disse maa skaffes bort; og han passer derfor nøie paa hele Sommeren igjen-