nem at afslaa alt Slags Ugræs omkring Husene og hvor det ellers findes, førend det sætter Frø.
Foruden Poteter og Turnips, som her noget udførlig er omtalt, har G. ogsaa begyndt at dyrke lidt af andre Rodvæxter, saasom Kaalrabi eller den saakaldte Rotabaga og Gulerødder, – Væxter, der baade er simple at behandle og vel skikket til Foder for Buskapen; desuden afgive de ogsaa en sund Føde for Mennesker. Har man Rodfrugter og Mælk, saa kan deri ikke være Tale om Mangel paa Mad. Kaalrabi optrækker han først Plænter af, hvilke, naar Ageren er færdig, udplantes paa det for dem bestemte Stykke ligesom almindelig er i Haverne.
Hvad Poteterne angaar, saa maa jeg endnu anføre, at G. de Par sidste Aar, med særdeles Held, havde forsøgt at sætte disse af Planter. Paa denne Maade har han baade sparet en Mængde Poteter, som ellers maatte have været anvendt til Udsæd, og desuden har han faaet Poteter, baade til eget Brug og til Salg, langt tidligere end efter den almindelige Fremgangsmaade. Efter den Anvisning han dertil har faaet, gaar han frem paa følgende Maade: I den sidste Halvdel af April danner han en varm Bænk ved at lægge et eller to Læs Hestegjødsel inden en liden Ramme af Træ og træde den vel til; førend han lægger Gjødselen ned i Rammen, borttager han Madjorden og bedækker Underlaget med et 6–8 Tommer tykt Lag af Flisaffald, (Sagflis, Høvelspon), Halm eller Lignende, som kan forebygge, at Kulden trænger op i Gjødselen, da denne i modsat Fald hindres fra at gjære; Han har bundet sig sammen af Rughalm en simpel og tyk Matte til at lægge over, for at holde paa Varmen. Naar nu Gjødselen efter nogle Dages Forløb begynder at brænde eller gjære og altsaa bliver varm, saa kastes Madjorden paa igjen, lidt ad Gangen; og naar denne ogsaa er bleven passende varm, lægges Poteterne tæt ved Siden af hverandre, saamange
