Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/170

Denne siden er ikke korrekturlest
159


Hypning og Lugning. Naar Knollerne begynde at dannes, kan man med Haanden eller med en liden stump Træspade let borttage de store Poterer, øse Gjødselvand i Hullet og klappe Jorden vel til, og man faar da alligevel en fuld Afgrøde til Høsten. Dette er langt bedre, end at rykke op hele Græsset fortidligt, hvorved mange Poteter gaa tabt. Men vendes maa der ved denne Optagningsmaade. De til at frembringe Plænterne benyttede Settepoteter blive for en stor Del i Behold, og kan bruges til Føde baade for Mennesker og Dyr, og man kan antage at en Skjæppe Poteter, behandlet paa denne Maade, afgiver Plænter til et Jordstykke, som ellers vil udfordre 6 Skjæpper.

Angaaende Opsamling, Behandling og Anvendelse af alleslags

Gjødsel

da begyndte Gudbrand strax han overtog Pladsen at efterligne hvad han saa, at der blev gjort paa Gaarden; og han mærkede snart, at han næppe kunde anvende sin Tid og sit Arbeide paa Noget, der snarere og sikrere gav ham Fordel, end paa at formere Gjødselen. Hans Husbond havde saa tit sagt ham, at hvad Gjødselen angaar, saa er Hovedsagen at sørge for, at Intet gaar tabt. Som Følge deraf bragte han god Madjord, og især Myrjord, sammen i Hauge omkring paa Pladsen, hvor dertil var Anledning;, og efterat disse havde ligget over et Aarstid, førte han deraf op til Husene og fik under Tag saameget, som var fornødent for daglig eller ugentlig at blande i Gjødselen, saa at Urinen blev indsuget af Jorden. Til dette Brug maa Jorden være saa tør som muligt, dels for at den ikke skal fryse om Vinteren, dels fordi den kun i tør Tilstand kan tiltrække Urinen og Gjødselvandet. Da der ved denne Fremgangsmaade Intet tabes af Urinen, blev ogsaa Gjødselens Gjæring eller Brand forhindret, og den tabte saaledes Intet, eller saalidet som muligt, af dens nærende Dele. Han brugte imidlertid ikke