kostbart. Har man løs Sandjord, kan maaske en saadan stærk Opblanding af Gjødselen være tilraadelig, naar man har lerartet Jord til Blanding; thi derved opnaar man andre Fordele, som kan være af Vigtighed for Sandjorden. Alt hvad der forresten kan paaskynde en hurtig Omsætning af Gjødselen, er fordelagtigt; og Gs. Fremgangsmaade fortjener derfor vistnok, med tilbørligt Hensyn til Forholdene, at blive efterlignet.
Forresten har G. forlængst erfaret Nytten af at føre passende Mængder af den gode, sorte Myrjord paa den gamle Agerjord, for derved at forbedre denne, og han fortsætter derfor bestandig med denne Kjørsel, naar han kan afse Tid dertil.
Hvad Dyrkningen af selve Myrstykket angaar, da har han nu faaet denne nogenlunde i Orden paa den Maade, at ham efterat have taget en dyb Rende paa den øvre Kant, for at hindre Vandet fra Bakken i at løbe ud paa Myren, tillige har gjennemgravet denne med to Render efter Længden, hvorved tre ligestore Stykker, hver paa 1 Maals Størrelse, er opstaaet. Nu høstpløier han et Stykke hver Hest., og den næste Sommer, naar de oppløiede Furer begynde at blive tørre, harver han et Par Gange med nogle Dages Mellemrum; og naar Jorden da er tør nok, antænder han Myrjorden, som brænder temmelig godt til nogle Tommers Dybde. Naar Ilden er slukket, bliver Asken ved Harvning flere Gange blandet vel med Jorden. Sidst i Juli eller først i August udsaar han da Vinterrug. Han ser vel til om Høsten, at intet Vand bliver staaende nogetsteds paa Ageren. Næste Vaar saar han Timotheifrø i Rugen, og han har hidtil, efter en Skjæppes Udsæd af Rug, ikke avlet mindre end 9 Skppr. og opad til det Dobbelte; og af Hø har han havt 2 til 3 Skippund paa Maalet (Mælingen). Det lille Myrstykke hjælper ham saaledes, ved forholdsvis lidet Arbeide og endnu uden Gjødsel, til Korn, Halm og
