Hø, til Ophjælpning af Pladsens øvrige Agre. Paa Forespørgsel, om han ikke troede, at det skulde svare Regning at føre Gjødsel paa Myren, svarede G., at han nok troede det kunde lønne sig, men ikke i samme Mon, som den samme Gjødsel vilde give ham Fordel paa hans andre gode Agre, og at han for det første ikke havde rørt Myren, naar han ikke havde anset den for saa god, at den uden Gjødsel, i det Mindste for endel Aar, kunde give ham lønnende Afgrøder alene ved Brænding. Han tilføiede, at han et Aar, da Veiret var meget regnfuldt, og han ikke kunde faa Myren til at brænde henover hele Ageren, havde, efter sin Husbonds Raad, i et Hjørne af Myren sammenkastet store Hauge af Myrjord og faaet dem i Brand ved nogle Træstubber og andre brændbare Ting, og siden havde han paakastet mere Myrjord, hvorved denne, omtrent paa samme Maade som i en Kulmile, var bleven i mer og mindre Grad brændt og forkullet. Ved at føre denne ud over Ageren havde han næsten seet samme Nytte deraf som ved hans sædvanlige Brændemaade. I fugtige Sommere agter han derfor ogsaa for Fremtiden at bruge denne sidste Fremgangsmaade.
I de første Aar kunde Gudbrand ikke foretage nogen bestemt Inddeling af sin Jord, eller indrette hvad man kalder et ordentligt Sædskifte, da Pladsens Agre dertil var i en altfor forskjellig Tilstand, og han maatte derfor i flere Aar behandle ethvert Stykke for sig, saa godt som muligt, for at bringe dem til at blive nogenlunde i lige Stand, altsaa underkaste dem en forberedende Behandling. Da Virkningen heraf og af hans omhyggelige Gjødselbehandling begyndte at vise sig, raadførte han sig med sin Husbond, og efter af.ham at have faaet nøiagtige Forklaringer over flere forskjellige Brugsmaader og Sædskifter, som kunde bruges paa Pladsen, valgte han følgende Fremgangsmaade, som han nu for Tiden holder sig til, nemlig:
