Salt blandt Høet, saaledes har han flere Aar seet stor Nytte af, under misligt Høstveir, at strø lidt Salt mellem hver eller hver anden Flo ogsaa af Kornet; thi derved befries det fra at mugne, hvilket baade skader selve Kornet og gjør Halmen modbydelig og farlig for Kreaturerne at æde. Poteterne lægges i en liden Potetkjælder, hvori ogsaa findes en Binge til andre Rodvæxter; men Turnipsen lægges paa Fjøsloftet og i en Underlaave, hvor den fryser og holder sig paa denne Maade til langt udpaa Vinteren. At komme i en varm Kjælder taaler den slet ikke. Han lader den skyde Is, førend den ophakkes til Fodring.
I de første Aar var G. som tiest nødt til at laane Saakorn paa et Bygdemagasin eller at kjøbe det omkring i Bygden, og han lagde da tit Mærke til, hvor misligt saadant Korn som oftest var til Udsæd. Efter Tilraadning begyndte han derfor hver Vaar, naar Saatiden nærmede sig, at prøve sit Saakorn forat være vis paa, om det kunde spire. Han iværksatte dette ved at lægge et vist Antal Korn mellem et Par Vadmelslapper paa en Skaal og holde disse lidt fugtige inde i Varmen nogle Dage; det viste sig da snart, om Kornet endnu havde Evnen til at gro, og hvormange Korn der spirede af det Hele. Flere Gange har det hændt, at Korn endog af hans egen Avling, som forresten saa godt ud, dog, formedelst Mug i Laden, har været berøvet Spire-Kraften, og at han altsaa ved at have saaet dette, vilde have havt en aldeles mislykket Ager. Denne simple Regel, at prøve alt Slags Sædefrø uden Undtagelse, har skaanet ham for mangt et Tab.
Med Hensyn til Fodringen af Kreaturerne, da havde baade Gudbrand og hans Kone havt god Anledning til hos Gaardmanden at se den ligefremme Fordel i enhver Henseende af at holde Dyrene godt hele Aaret, og de havde paa den anden Side, paa mange Gaarde i Nabolaget og
