hos mange Husmænd, seet, hvor daarlig deres hele Drift stiller sig, naar Kreaturerne ikke faar tilstrækkelig Næring. Huset mangler som tiest Mælk, uagtet man holder en hel Del Kjør; Gjødselen bliver der lidet af, og denne er ogsaa mindre kraftig end efter velfødde Dyr. At der ikke kan tænkes paa at benytte daarlig fodrede Kreaturer til Trækdyr, følger af sig selv. De første Aar, G. havde Pladsen, maatte som forhen omtalt Kreaturerne for det i Meste staa paa hare Halm hele Vinteren igjennem, hvoraf Følgen var, at de lidet eller næsten Intet kunde mælke; men eftersom han fik mere og mere Rodvæxter at komme Halmen tilhjælp med, og fik mere godt Hø, – saa tiltog ogsaa Mælkemængden for hvert Aar, saa at han, istedenfor 6 a 700 Potter Mælk af hver Ko, nu allerede havde over 1500 Potter, og G. indser nu tilfulde, hvor vigtigt det er at skaffe sig bedre Kreaturer, hvorved Mælkemængden, med hans nærværende gode Fodring, endmere kunde forøges.
Regner man, at en middelmaadig Ko, daarlig foret, giver aarlig 600 Potter Mælk, og regnes Potten til 2 Skilling, saa gjør dette tilsammen 10 Spd. Regner man en taalelig god Ko, godt foret, saa giver den mindst 1500 Potter, som efter 2 Skill. for Potten, vil udgjøre 25 Spd. Paa denne Maade har man altsaa god Ret for sit Foder; men er nu Koen af et rigtig godt Slag, saa kan man med den samme gode Fodring vente en 500 Potter Mælk mere, som altsaa vil forøge Indtægten med en 8 a 9 Spd. Vinterforingen iværksætter G. ved Hjælp af, fra en halv til en hel Skjæppe smaahakkede Rodvæxter daglig, blandet med Hakkelse af forskjellig Slags*Halm og derhos tilstrækkeligt af Hø. Potetgræsset, Bladene af Turnips og andre Rodvæxter, samt Bønne- og Ærteriset, skjæres ogsaa smaat og bruges til Sørpefoder i Fællesskab med Agner og andet Affald fra Laaven. Sørperne tilberedes først i et Kar, hvor der slaaes hedt Vand over Blandingen, som derpaa tildækkes
