vil nok Dyrkningen af dertil tjenlige Væxter følge Haand i Haand med, og den evindelige Grød og Velling (Suppe) vil indskrænkes i en passende Grad. Man bør derfor altid anbefale at dyrke saameget muligt af Bønner og Ærter, og altid blande dem med andre Grønsager, hvorved disse blive baade mere velsmagende og nærende.
At en saa arbeidsom Familie som Gudbrand Aasbakkes bestandig var sysselsat, og det paa en nyttig og forstandig Maade er vel ufornødent at tilføie; men jeg vil dog ogsaa herom meddele, hvad jeg hørte og saa; – maaske kunde ogsaa heraf hentes nyttige Vink for Andre.
I de første Aar var Konens sædvanlige Arbeide at spinde og væve. Det varede imidlertid ikke længe, førend hun ganske maatte sætte Rokken tilside; thi hvor flittig hun end brugte denne, saa blev Fortjenesten alt for liden. Bedre gik det en Tidlang med Vævning. Hun vævede for en vis Betaling for sine Gaardmandsfolk og Andre, og da hun vævede godt og behandlede Alting med Orden og Omhu, saa fik hun som tiest lidt mere for Alnen end Andre; men om hun arbeidede nok saa flittigt i Væven, saa blev Fortjenesten neppe til Føde for hende selv. Gudbrand, som naturligvis heller ikke forstod sig paa at være ledig, kunde noget med at gjøre Bøtter og andre Trækar (Kjørreler); men dels var Emningstræet, som han skulde arbeide af, vanskeligt at faa, dels blev Fragten til Byen for at faa det solgt som oftest temmelig kostbar. Han saa sig derfor nøie om, naar han var i Byen, for at hitte paa noget Andet, som han kunde gjøre i sine ledige Timer og om Vinterkvældene; og blandt flere Ting, som han syntes om, blev han staaende ved at gjøre alleslags simple Børster (Koste). Arbeidet var simpelt, og herved kunde ogsaa de ældste af Børnene gjøre god Nytte, saa der kom noget mere derudaf, end naar G. skulde gjøre Alting alene. I de senere Aar har Konen, da Væven desuden falder hende for tung,
