Helge. Det vil de faa vanskeligt for at gjøre; af en
Fjerdepart af Din Gaard kan de ikke leve, ialfald ikke saaledes
som Du har levet, det vil sige, som en velstaaende
Bonde. Dine Børn maa arbeide anderledes, end Du har
gjort, for at slaa sig igjennem. De blir nok nødt til at
tage Tiden med i Beregningen, hvilket Du ikke bryr Dig
om. Men lad os nu komme tilbage til vor Regning. Jeg
havde beregnet Din Udgift ved Byreisen til 7 Spd. – ikke
at tale om Dit Tab af Hesternes Gjødsel.
Halstein. Ha, Ha, Ha – Hesternes Gjødsel! Nej, det er virkelig ikke værd at snakke om den – jeg har Guds Velsignelse af den Ting – en Dynge saa stor, saa jeg behøver flere Dage til at kjøre den ud. Nej, min gode Ven, lad os ikke tale om Hestegjødselen, naar vi skal tale om en Byreise.
Helge. Det er slet ikke noget at le ad. Naar jeg sagde, at jeg ikke vilde snakke om Hestegjødselen, da var det fordi jeg vidste, Du ikke bryr Dig om at tale om den, da Du anser det for noget Ubetydeligt. Men jeg er af en ganske anden Mening angaaende Hestegjødselens Værd; jeg vilde anslaa Tabet af Gjødselen ved en saadan Byreise til 1 Dalers Penge, og det vilde være lavt anslaaet for Dit Vedkommende, ti Du vilde jo lade Hesterne staa inde den hele Tid, hvis Du ikke brugte dem i Byveien, men jeg kjører hele Dagen, og kunde saaledes ikke regne paa anden Gjødsel end den, som falder om Natten og i Hviletiderne; men passsende blandet, vilde selv dette være tilstrækkeligt til at avle en Tønde Korn paa et Jordsmon, som ellers Intet vilde bære.
Halstein. En Tønde Korn siger Du. Du snakker over Dig, Helge! En Tønde Korn efter den Gjødsel, som falder af 2 Heste i Løbet af en Uge.
Helge. Det har jeg ikke sagt. Jeg har kuns taget i Betragtning den, som falder om Natten og i Hviletiden
