allerede laa indsluttet deri, at man, efter Christi Ord, lod sig døbe i Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn) fremdeles blev denne Bekjendelse vist ogsaa i de Christnes Forsamlinger paa mange Maader gjentagen.
Nu har den christelige Tro et Indhold, som er uendeligen rigt og mangfoldigt, thi Alt, hvad der er givet Menneskene at vide om Gud, hans Væsen og Egenskaber, om Menneskets Syndighed, om den hele Foranstaltning til dets Frelse, er indsluttet deri. Alt hvad de hellige Skrivter indeholde, er jo ikke Andet end en Forberedelse og Udvikling af den christelige Tro. Men der ere naturligviis visse Hovedstykker, visse Lærdomme, som det især kommer an paa at fatte, fordi det Øvrige paa en Maade hænger deraf og følger ligesom mere af sig selv, naar kun hine Hovedpunkter ret ere tilegnede. Til saadanne Hovedstykker, til en Sammenfatning eller et kort Begreb af Læren maatte stedse Bekjendelsen være indskrænket, da den jo ikke kunde være saa udførlig som Bibelen. (Denne var desuden i Christendommens første Tid endnu ikke samlet til et Heelt, hvad den vigtigste Deel, det nye Testamente angaaer).
En kortfattet Bekjendelse af den christne Tro, der dog maatte indeholde Saameget, at Enhver, der aflagde den, derved godtgjorde sig som Medlem af den christne Menighed, begyndte man allerede temmelig tidlig at kalde et Symbolum.
Oprindelig betyder dette Ord (eller efter den græske Form Symbolon) et Tegn eller Merke, hvoraf man slutter eller hvorpaa man kjender Noget, maaskee især forsaavidt som dette Tegn beroer paa en Overeenskomst. Fornemmelig er det et Tegn, som man kan vise for sig for at blive kjendt for den, man er, og faae Adgang til et eller andet Samfund, hvortil man hører, en eller anden Ret, som man kan gjøre Fordring paa. Saaledes vare f. Ex. i gamle Dage ofte Venner, der boede langt fra hinanden, komne overeens om et Tegn, hvorpaa de kunde kjende hverandres Udsendinger, en
