Helge. Nu vel, jeg tror rigtignok ikke, Du vilde
have vundet Væddemaalet; men lad os alligevel regne over,
hvad jeg antager Byreisen vil koste mig. Det vil medtage
en halv Dag baade paa Ned- og Optur for 2 Hester og 2
Karle at bringe Føringen til og fra Stoppestedet for Dampen;
det gjør efter min Regning 1 Spd. Fragten med
Dampbaad og Jernbane vil komme paa omkring 2 Daler Lasset
ned og op. Det er 5 Spd. Jeg vil lade min Tidsspilde
og Udgifter paa Reisen gaa op i op med Dit Tab af Hestegjødsel
o. s. v. Er Du fornøiet dermed, Halstein?
Halstein. Ja, ja, lad gaa. Men endnu bliver der Spørgsmaal om Spd. for at Din Reise kun skal blive halv saa dyr som min.
Helge. Jeg ved det nok, og derom tænker jeg vi snart skal blive enige. Jeg skal ellers sige Dig, at jeg kunde med god Grund regne min Nærværelse hjemme i 4 Dage, nemlig fra Mandag til Fredag, værd Spd. ti det er ikke Snak, det, at Husbondens Øine gjør 2 Mands Arbeide. Men jeg skal nok faa ud mine Spd. paa en anden Maade. Vi fører begge Smaagriser til Byen; men jeg ved godt, hvad Grisene taber paa en 2–3 Dages Omskumpling paa en Kjærre; man har Møie med at faa dem til at nyde Noget. Mine Griser er i Kristiania om Eftermiddagen og har ligget og sovet den hele Tid i Halmen i sin Kasse. Jeg er rimelig, naar jeg regner 1 Mark mere for hver af mine Griser mod Dine, Halstein. Hvad mener Du?
Halstein. Jeg kan ikke have noget at indvende mod den Regningen, Helge. Jeg mindes nok den sidste Byreise, jeg gjorde. Jeg fik et overhændigt Regn hele Turen, og jeg tænkte Grisene havde sat til; jeg kjendte dem næsten ikke igjen, da jeg kom paa Torvet med dem, saa tufset og stygge saa de ud. Og det er sandt, om det er aldrig saa godt Veir, saa lider de meget lel.
Helge. Nu jeg har 10 Griser med til Byen – saa-
