ledes kunde vi være kvit. Men det et ikke saa nøie med en Pølse mere eller mindre i Slagtetiden siger Ordsproget. Du skal vel have Smør med, kan jeg tro. Men jeg skal have en fed Gjødkalvskrot med, og den vil koste Flesk i Kristiania. Jeg tegner mindst 4 ß. Potten af den Melk, den har faaet, medens Du neppe kan regne mere end 3 ß. for Potten af Melken til Smøret. Den ene Skilling Potten, som jeg vinder ved at benytte Dampen og Jernbanen, altsaa ved at spare paa Tiden, den drar, den, Halstein, saa jeg tænker vi kan balancere vor Mellemregning. Det har været umulig at føre Gjødkalver ind fra Hedemarken før. Mange Ting, som ikke kan staa sig mere end een Dag, saasom Fløde, nykjernet Smør, Grønsager, ferskt Kjød, Vildt om Sommeren, fersk Fisk, m. m. m,. og som Alt betales til høie Priser paa Kristiania Torv, kan vi nu sende derind; og naar vi engang kommer os i Orden og faar vore faste Kommissjonærer derinde, da vil vi kunne opnaa disse Fordele uden at tabe vor kostbare Tid, og af alle de Fordele, Dampfarten paa Mjøsen og Jernbanen har forskaffet os, anser jeg den for størst, at vi har lært eller vil lære at skjønne paa Tidens Værd. Naar en Jernbane engang kommer til at forbinde Hedemarken med Østerdalen, og vi kan faa Tømmer og Ved ligetil Husdøren, istedenfor som nu at hente det 1–4 Mile borte, da skal Hedemarken blive et sandt Gosenland; ialfald kan det blive det; ti Jordbunden og Samfærdselsmidlerne lader Intet tilbage at ønske, og Folket behøver da bare at bruge Tiden og Fliden ret for at opnaa al ønskelig Velstand og Trivsel.
Halstein. Ja, Du lover godt, Helge; jeg oplever ikke at se den Tid; Gud give, han Baard maa gjøre det!
Helge. Det tror jeg vist han gjør; ti jeg er vel ogsaa for gammel til at opleve den Tid, men langt unna kan den ikke være, dersom Alt vil gaa fremad i samme Mon som det har gaat fremad i de sidste 10 Aar.
