Forbedring er en Sag, der ikke kan være ligegyldig for vort Selskab. Selskabet og Skolen arbejder jo til samme Maal, nemlig Folkets Oplysning, omend Virkningerne er meget forskjellige. Selskabet lægger især an daa at skaffe Folket sund Læsning; det har ikke til Hensigt at udbrede visse bestemte Kunskaber, endnu mindre visse bestemte Meninger; vi søger kun at byde Folket Noget, som det baade kan finde Smag i, og som kan hjælpe til at opklare dets Blik paa Menneskelivet og saameget som muligt vække det til at deltage i den rastløse aandige Virksomhed, hvormed Tiden skrider fremad. Vi har altsaa stor Frihed med Hensyn til det Læsestof, som vi vil byde; Indholdet kan være mange Slags. Derimod ere vi strængt bundne med Hensyn til Fremstillingsmaaden – langt strængere end naar man skriver for dem, der er undervist i højere Skoler. Der er saa Meget, som vi kunde ønske at meddele Folket, men som det nu ikke nytter at prøve paa, fordi Folket ikke kan tilegne sig det. Dels mangler nemlig almindelig Mand de Forkunskaber, og den udviklede Tænkning som er nødvendige; dels mangler han ogsaa Læsedygtighed nok til at hente en levende Opfatning af det døde Bogstav. Begge Dele kan enkelte begavede Mennesker enten erhverve paa egen Haand eller vel endog undvære; men Mængden kan alene faa dem gjennem en god Skole.
Om et Selskab som vort kan arbejde med Held, og paa hvilken Maade det skal virke, det beror altsaa for en stor Del paa Almuskolens Tilstand og Virksomhed. Havde vi ingen Almuskole, saa var dette Selskab en Uting, ialfald forsaavidt det skulde virke ved trykt Skrift. Havde vi derimod en bedre Almuskole, maatte Selskabet kunne udrette meget mere. Derfor vedkommer Almuskolevæsenet os ikke alene som Borgere men og som Medlemmer af dette Selskab. Og fornemmelig er det en Sag, som vedrører Selskabet, at opklare Begreberne, om Almuskolens Betydning for
