gjøre stort for at oplyse andre end sig selv og sine Egne; hvor det gjælder om Opofrelse af Tid eller Penge, er man tit langt mere villig, naar det angaar hvilkensomhelst anden offentlig Sag end Oplysningsvæsenet. Med andre Ord om man end indser, at Oplysningen er et Gode og en absolut Fornødenhed, forat En selv eller Ens Egne kan arbejde sig frem i Verden, saa skjønner man dog ikke derfor, at det samme gjælder det hele Samfund – at Samfundets Lykke og Velvære, ligesaavel som den Enkeltes, beror paa, i hvilken Mon det er gjennemtrængt af en sund og kraftig Oplysning.
En saadan Oplysning bestaar ikke i en Mængde udenadlærte Remser og Regler, i en unyttig Hukommlelsesskat, i enslags Afretning til at føre et tørt overfladisk Snakkeri om alskens Ting, eller i en markskrigeragtig Kunskab som den, Mange saakaldte Dannede nutildags henter af et Konversations-Lexikon.[1] Den sunde Oplysnings vigtigste Kjendemærke er, at den gjør Mennesket til et aandelig selvstændigt Væsen indenfor sin Virkekreds, og sætter ham i det rette Forhold til Gud, til sig selv og sine Omgivelser. Den bestaar derfor ikke saameget i, hvad eller hvormeget man ved, men især i den Retning, den giver baade den Enkelte og hele Samfundet. Hovedsagen er først og fremst god Almendannelse, saa Enhver kan tænke frit og sundt, forstaa, at han selv har Trang til særegne Kunskaber for sin Livsstilling, og tilegne sig disse paa en selvstændig Maade, hvad enten de hentes af Livet, af Bogen eller af Skolen.
Taleren gik nu over til Oplysningens Indflydelse paa
- ↑ Et Lexikon er en Ordbog (d. e. en Bog, som indeholder Oplysning om alle eller de vigtigste Ord i et vist Tungemaal). – Et Konversations-Lexikon er derimod en Bog, som skal indeholde Oplysning om alt Muligt. Har man læst et saadant, saa ved man kanske lidt om enhver Ting, men næppe Noget tilgavns.
