sønderbrudt Ring f. Ex., hvoraf hver havde sit Stykke, et Segl eller deslige. Det var da deres Symbolon, og Enhver, der kunde fremvise et saadant, var da vis paa at finde venlig Modtagelse hos den, der kjendtes derved. Soldaterne fik saadanne Tegn; ligeledes de, der vare Medlemmer af Folkeforsamlinger; endvidere Enhver, der tog Deel i et Sammenskudslag, fik ved at erlægge sit Bidrag, gjerne et Adgangstegn for at indlades, en „Billet,“ som det nu ofte kaldes, og dette hed da et Symbolon. Senere fandt man paa at give Soldaterne et Ord, saakaldet Feltraab eller Løsen, som de havde paa Opfordring at fremsige for at kjendes af rette Vedkommende; dette Ord, som altsaa gjorde samme Tjeneste som et haandgribeligt Merke, fik da ogsaa samme Navn.
Hvilken af disse Ordets Anvendelser man især har havt for Øie, da det førtes over til at betegne den christne Troes-Bekjendelse, ere de Lærde ikke ganske enige om; men det kan ogsaa være det Samme. I ethvert Fald er Bekjendelsen det Merke, hvorpaa de Christne kjende hverandre, hvorved Enhver altsaa godtgjør sin Adgang til det christne Samfund og de dermed forbundne Rettigheder. At man imidlertid ogsaa tidlig har tænkt paa Soldatens Felttegn eller Feltraab, er der Spor til i de gamle Skrivter; og det er ogsaa naturligt, da man ofte forestillede sig Christendommen, paa Grund af den Kamp den har at bestaae her paa Jorden, under Billedet af en Krigstjeneste og tænkte sig enhver Christen som en Christi Stridsmand.
Egentlig kunde nu allerede hine Ord, vi et Par Gange have nævnt, de med hvilke Daaben af Frelseren selv indsattes, gjælde som et Symbolum; thi den, der bekjendte Faderens, Sønnens og den Hellig Aands Navn, var allerede derved betegnet som Christen. Læren om den treenige Gud er nemlig egen for Christendommen, og udmerker denne baade fra Hedenskabet, der antager mange Guder, og fra Jø-
