Arbejdsherren først det, saa henvender han sin hele Opmærksomhed paa den Ting, istedenfor at famle iblinde. Derfor beror Nordamerikanerens Overvægt i Nærings-Sager i saa høj Grad derpaa, at han fremforalt er Kalkulator, kan gjøre Beregninger og Overslag.[1] Hos os derimod regner de Færreste. Det hører til Undtagelserne, at en Gaardmand ved, hvormeget han avler hvert Aar, hvad han udbetaler til Arbejdsfolk, Tjenere og Haandværkere; endnu sjeldnere regner han ud, hvormeget et enkelt Arbejde, f. Eks. en Brakning, vil koste; Alt i hans Bedrift gaar efter Gisning, eller idethøjeste efter et løst Overslag i Hovedet. Og dog ved jeg en Mand, der med ringe Midler bar kjøbt en middels Ejendom, som hver Kvæld bruger en Times Tid til at føre nøjagtig Bog ikke alene over Pengeudgifter og Indtægter, men ogsaa over Anvendelsen af Gaardens Arbejdskraft og Forraad, samt Overslag over, hvad han tænker paa at udføre; og han forsikrer, at dette er det eneste Middel for ham til at forvisse sig om, hvorledes hans Stilling er med Hensyn til Vinding og Tab, og til at lære ham, ikke at indlade sig paa Arbejder, som enten ligger over hans Pengekraft eller ikke vilde svare Regning. Mon her ikke skulde se bedre ud i Landet, om alle Gaardejere gjorde det samme?
Ligesaa vigtig som Foretagelsesaanden og Beregningen er ogsaa Specialkunskaben. For 12–15 Aar siden havde vi her i Kristiania intet Maskinværksted; nu har vi 5. Der gjøres flere Bestillinger, end de kan tage imod; de giver rimeligvis Ejerne god Fortjeneste, sysselsætter et Par Hundrede Arbejdere og oplærer mange unge Mennesker til kraftige Redskaber i Næringsvejenes Tjeneste; de Maskiner, som gjøres der, er Midler til lettere at frembringe Ting, som vi ellers maatte enten rent undvære eller skaffe os med langt
- ↑ Denne Egenhed ved det nordamerikanske Folk har endog afpræget sig i Sproget.
