større Arbejde. Her kræves just speciel Kunskab; Mangelen derpaa er netop et Mærke paa Fuskeren; just deri stikker det, at han leverer daarligt Arbejde og derfor ogsaa faar liden Fortjeneste. Men Specialkunskab er ikke nok; der kræves ogsaa almindelig Dannelse saavidt, at han forstaar at lempe sin hele Virksomhed efter de Forandringer, som foregaar i alle Retninger og har Indflydelse paa den.
Nu vil man kanske sige, at dette er sandt nok, hvad Arbejdsherren angaar, men at det ikke vedkommer os, hvor vi taler om Almu-Oplysningen og dens Betydning. Isaafald beder jeg, man vil lægge Mærke til, at største Delen af vore Arbejdsherrer, nemlig Mængden af Gaardbrugerne, hører til Almuen. Det er Almuen, som styrer Landets vigtigste Næringsveje – Næringsveje, som kaster af sig mindst 15 Millioner Speciedaler aarlig. – Men dernæst paastaar jeg, at det er højst vigtigt for et Lands Velstand, om dets egentlige Arbejdsklasse er meget eller lidet oplyst. Jeg samtalede engang med en af vore dygtigste Bønder om den Sag. Hang mente, at det vilde være Daarskab at vælge simple Arbejdsmænd efter, hvad man kalder større eller mindre Oplysning, og at mangen Gang de mindst begavede Mennesker var de dueligste og paalideligste Tjenere, der passede godt sin daglige Gjærning, skjønt de ikke brød sig om Andet eller forstod Andet. Det er sandt, at saadanne Folk træffes tit, naar det gjælder simple dagligdagse Arbejder (f. Eks. at bære Vand og hugge Ved); men deraf følger ikke, at en større Oplysning skulde være overflødig eller ugunstig for Ardejdsklassen idethele. Hvad kræver man af en dygtig Arbejder? Han skal være stærk, have forsvarlig Dygtighed i sit Arbejdes Haandgreb, være flittig og paalidelig, og udføre sit Arbejde med Omtanke. I alle disse Stykker er en godt oplyst Arbejdsmand bedre, end om han manglede Oplysning. Dette gjælder endog med Hensyn til den legemlige Kraft; ti den bevares bedre ved den fornuftige Omhu
