Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/203

192

for Liv og Helse, som findes hos den oplyste Mand. Det samme gjælder med Hensyn til de fornødne Haandgreb; ti de læres ikke ved en Hændelse eller ved blind Efterligning, men ved Eftertanke og Øvelse, og Eftertanken vokser stedse, eftersom Mennesket blir mere og mere oplyst. Fliden og Paalideligheden samt Sparsommeligheden er vistnok moralske Egenskaber, som, derfor ikke beror paa Kunskaben alene men især paa den {{sperret|Opdragelse, som faaes i Hjemmet, Skolen og i Livet. Men Opdragelsen støtter sig dog igjen ti Forstandsudviklingen; ti ialmindelighed blir En ikke flittig, paalidelig og sparsommelig medmindre han forstaar, hvor for han bør være det, og hvilken Skade det paafører ham at være skjødesløs og ødsel. Den dele Arbejdsstands Dygtighed og Velvære beror altsaa højlig paa dens Oplysning, allerhelst naar der blir Spørgsmaal om at bruge den i nogen ny Virksomhed, eller vænne den til en bedre Arbejdsmaade end den gamle. Og dette er for vort Land af den allerstørste Betydning; ti baade har vi tit Anledning til at paabegynde ny ukjendte Næringsveje hertillands, og desuden maa mange af vore gamle Næringsveje drives paa andre og bedre Maader, hvis vi ikke skal gaa under i Kappestriden (Konkurrencen) med Udlandet. Den, som har haft ned Sligt at gjøre, har vist erfaret, hvor vanskeligt dette kan ske med vor nuværende Arbejdsstand. Arbejderen møder til en ny Fremgangsmaade med Uvilje, og selv, om han vil gjøre sit Bedste i denne Henseende har man dog tusinde Fortrædeligheder, førend han blir fuldkommen oplært. Han forsømmer Meget, som det ikke falder Arbejdsherren ind at paalægge ham, fordi denne tror, at det alligevel maa være indlysende for Enhver; tit skjæmmer han ogsaa ud, hvad han skal gjøre. Det er klart, at disse Vanskeligheder vilde minke, eftersom Arbejdsstanden blev oplyst. – Taleren vilde hermed ingenlunde laste vor Arbejsstand; den er saa god, som det kan ventes under vore Omstændigheder. Han vilde