Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/204

193

kun paavise, hvor nødvendigt det er, baade for Arbejdernes egen og for Samfundets Skyld, at forandre denne Tilstand, saavidt det staar i menneskelig Magt; og han havde den Overbevisning, at vor Arbejdsstand kan blive særdeles dygtig, naar den faar Adgang til Oplysningens Goder. Alle er enige om, at Englands og Skotlands Arbejdere er ypperlige, og at dette for en stor Del er Aarsagen til Storbritanniens Rigdom. Men den brittiske Ardejdsmands Duelighed er dog ingen medfød Gave, og hvorfor skulde ikke da vore norske Arbejdere blive ligesaa gode? Englænderens Fortrin stikker ikke i hans legemlige (fysiske) Beskaffenhed, men netop deri, at han ved at gjøre saameget bedre Brug deraf. Men man paastaar jo tildels, at den engelske Almue er kun lidet oplyst? Dette stikker dog i en Misforstaaelse af, hvad Oplysning virkelig er. Det er vistnok saa, at man af Skole-Lister (og andre „statistiske Data“) kan bevise, at der i somme andre Lande (hvoriblandt Norge) er en større Del af Folkemængden, som kan læse og skrive, end i England. Men deraf følger ikke, at Oplysningen er mindre i England; ti Oplysning og Bogkunskab er ikke det samme; den sidste er kun et Middel, et meget virksomt Middel til at give Oplysning, men Oplysningen selv kan ogsaa faaes paa mange andre Maader end ved Læsning. Ved Alt, hvad man ser og hører og udretter i et rigt og kraftig bevæget Liv, lærer man at tænke selvstændigt, give Slip paa Fordomme og tilegne sig Kunskab, og det bedre end Bogen kan gjøre det. Og just i dette Stykke har England et Fortrin for andre europæiske Folkesamfund, et Fortrin, som mere end opvejer den store Brøst, der ligger i liden Udbredelse af boglig Kunskab. Den, der færdes i London, hvor man kommer sammen med Mennesker af alle Jordens Folkefærd og ser alle Landes Frembringelser, hvor alle Menneskelivets Spørsmaal drøftes i offentlige Forsamlinger og alle mulige Meninger mødes og brydes mod hinanden, –