eller arbejder i en Fabrikby, hvor der daglig sker ny Opfindelser og større og større Fremgang i at benytte dem, – eller lever i et Landdistrikt, som er gjennemskaaret af Jærnveje og Kanaler og dyrket med den største Omhyggelighed, hvor der paa en Ejendom drives bare paa Ystning, paa en anden paa Frugtavl, paa en tredie paa Kvægopdrætning, paa en fjerde paa Kvægforing, og alt drives i stor Maalestok og med den største Indsigt, – et Menneske, som ser Sligt, lærer mere og faar en mere levende og anvendelig Kunskab, om han end ikke kan læse et Ord, end den, der lever i en afsides Dal, hvor Livet er ensformigt og Alt ser døsigt og middelmaadigt ud, hvor han sjælden ser et fremmedt Menneske og læser Bøger, som alle kun omhandler en liden snæver Kreds af Forestilinger, der allerede er nogenlunde bekjendt.
Men naar den bedste Oplysning kan faaes af Livet, saa er kanske Skolen overflødig eller unyttig? – Saaledes forholder det sig ingenlunde; vi skal kun lære at tillægge Almuskolen sit rette Værd; de, som overvurderer dens Betydning og kræver formeget af den, er igrunden dens værste Fiender. Endog der, hvor Livet er saa lærerigt som i England, er nemlig Almuskolen vigtig, fordi den er det bedste Forberedelsesmiddel til at drage sig Livets Lærdomme til Nytte. Skolen kan ikke selv give disse Lærdomme, men den kan gjøre Disiplene skikkede til at modtage dem. Spør man, hvor de hører hjemme, de, som kommer bedst frem i England, gjør deres Gjærning paalideligst og med mest Omtanke, da faar man del enstemmige Svar, at det er i Skotland, hvor netop Almuskolevæsenet i lang Tid har staat saa højt. Paa den anden Side er de fattigste og mest uvidende og uduelige engelske Arbejdere fra Irland, hvor man først i den senere Tid har gjort noget Alvorligt for Skolevæsenet. Derfor er der ogsaa i selve England en saa stærk og almindelig Trang til Forbedring i Almuskolevæses-
