Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/209

198

Det er alt saa klart, at vor Tids Krav til Almuskolen er særdeles stort, og at denne i sin nuværende Skikkelse ikke paa langt, langt nær opfylder sin Bestemmelse. Den store Mængde af Almuskoler paa Landet er Omgangsskoler, der holdes i utjenlige Værelser og faa Dage paa hvert Sted. Loven nøjer sig med, at ethvert Barn faar Undervisning i 3 eller endog kun 2 Maaneder om Aaret; og der undervises ialmindelighed ikke i Andet, end hvad der allerede blev foreskrevet for over 100 Aar siden (i 1739 og 1741), nemlig i Religion, Læsning, Skrivning og Regning. Hvad Udbyttet af Undervisningen angaar, saa faar man et Begreb derom ved at lægge Mærke til Konfirmasjons-Ungdommens Overhøring eller til en Katekisasjon i en Kirke; og endda er det Kristendomskunskaben, hvorpaa der med Rette lægges mest Vægt, og hvori Undervisningen altsaa har gjort de største Fremskridt. Enhver ved, at det kun er meget faa af vore Almuskolebørn, som faar nogen Dygtighed i Regning, der dog er saa vigtig for det praktiske Liv. Det er ligeledes en meget almindelig 6lage, at Læsningen tit blir en aandløs Udenadslæsning, en tom Ordlyd, hvormed ingen Tanke forbindes. (Til videre Oplysning om Almuskolernes Tilstand her i Landet oplæste Taleren nogle Optegnelser af {{sperret|Hartvig Nissen} som findes i en Indberetning til Kirkedepartementet og i den anden Del af hans „Beskrivelse over Skotlands Almuskolevæsen“). – Ved Fastskolerne og i Byerne er vistnok Undervisningen bedre. Mængden af Disiplene kommer kanske ikke stort videre der end i Omgangsskolen; men de mere begavede og lærelystne har dog gjærne der Anledning til bedre Undervisning. Disse Fastskoler har imidlertid for mange Disiple, mangler Læremidler (Inventarium), tit ogsaa Klasseinddeling. I Kristiania var der 1796 Børn, som søgte Almuskolen; af disse hører 267 til Hjælpeskolerne og Garnisonsskolen; de andre 1529 Børn undervises af 8 Lærere; der falder