altsaa i Gjennemsnit 191 Børn paa hver Lærer. De inddeles i 3 Klasser, saaat hver skulde undervises 2 Dage om Ugen. Da der efter Loven kun maa være 60 Disiple i hver Klasse (for alle 3 Klasser altsaa 180 Børn), saa bar følgelig Lærerne idethele flere Disiple end Loven tillader. Den største Del af Børnene (nemlig 886) søger kun Skolen fra 51 til 79 Dage om Aaret; 185 søger Skolen i kortere Tid (31 til 50 Dage) og kun 145 i længere Tid (71 til 990 Dage). Udgifterne til det egentlige Almuskolevæsen er 3300 Spd. Det er dog en Skam, at man her i Norges Hovedstad har færre Almuskoler end Hovedstaden paa Sandwichsøerne, hvor der for 40 Aar siden kun var Hedninger. Der kan altsaa ikke være Tvivl om, at det opstillede første Spørgsmaal maa besvares med Nej.
Candidat Eilert Sundt var i Hovedsagen aldeles enig med Lektor Aschehoug. Han vilde kun gjøre et lidet Tillæg. Her, hvor man taler om Skolen for den opvoksende Slægt, kan det være godt at kaste et Blik ind i Fremtiden og se, hvorledes Sagen rimeligvis vil stille sig for den kommende Slægt i økonomisk Henseende. Der er en Kjendsgjærning, som vel ikke er ny, men som dog næppe Alle har haft Anledning til at tænke over; der er en besynderlig Regelmæssighed i Folkeformerelsen, men den er ikke altid saa let at udfinde, og viser sig tit som en stor Uregelmæssighed. Fra 1831 til 1840 blev der i Norge viet 80,000 Par, og dette Tal stod i saadant Forhold til, hvad der før havde været det Almindelige, at det er rimeligt, at der ophævedes ligesaamange Ægteskaber som der stiftedes ny. Men fra 1841 til 1850 blev der stiftet 100,000 ny Familjer, altsaa 20,000 flere Ægteskaber end i det foregaaende Tiaar, og denne Tilvækst indtraf meget brat i 1845 og har siden vedvaret. En Forøgelse af 2000 Ægteskaber aarlig mere end sædvanligt, er for vort Land noget ganske overordent-
