ligt. Det falder stedse vanskeligt for Næringsvejene at holde Skridt med Folkemængdens Tilvækst, men dobbelt vanskeligt under saadanne besynderlige Sprang. Man kan med god Grund spørge, om der i samme Tidsrum blev opryddet tilsvarende Vidder af Ager og Eng, om der blev bygget forholdsvis ligesaa mange Skibe og Huse, om der avledes forholdsvis ligesaa mange Kalve og Føl osv. Det var at ønske at det var saa vel; men var det saa, da var det vistnok ogsaa netop saavidt. Men nu er det rimeligt at tro, at der paa Grund af hint besynderlige Sprang har været Trængsel mellem en stor Mængde af Landets Folk, mellem de Mange, som skulde søge Rum og Blads. Aarsagen dertil var jo den, at der traadde en større Mængde Mennesker end før op i Alderen af 25 Aar, den Alder, hvori Mennesket er tilbøjelig til at stifte Familje; og det er rimeligt, at det var netop daa Grund af denne stærke Gjæring og Trængsel, at Arbejder-Bevægelsen fik saa stor Indgang. Dette maa være os et Fingerpeg for Fremtiden; ti dersom ikke en stor Forandring i Landets og Folkets Vilkaar indtræder, saa vil det samme Syn vise sig i Aarene mellem 1865 og 1875; da vil atter en usædvanlig stor Mængde Mennesker indtræde i 25 Aars Alderen og søge Udkomme for sig og Familje. Men om det da skal gaa vel eller ilde, om en ny Arbejder-Agitasjon skal indfinde sig, eller om Udviklingen skal foregaa fredeligt, det vil komme an paa den Visdom, hvormed Nutiden handler, paa den Sædelighedsfølelse, som blir indpræntet i Ungdommen, og paa den Indsigt i god og nyttig Gjærning, som meddeles den. Dette vilde Taleren anføre for at understøtte Opfordringen til af al Kraft at anstrænge sig for Efterslægtens Oplysning.
Hartvig Nissen var ogsaa enig med Aschehoug, og vilde kun endnu føje til et Par Oplysninger. Aschehoug havde fremhævet Almuskolens store Betydning for Samfundet og Velstanden dens statsøkonomiske Betydning. Det
