kunde være ganske morsomt at vide, om denne Opfatning er trængt igjennem til Almuesmanden. Kjært havde det dog været ham at se Spor af denne Erkjendelse hist og her – ikke som om han trodde, at denne Side af Skolesagen var den vigtigste, men fordi han var overbevist om, at Folket vilde være meget villigere til at ofre noget for Skolen, dersom de først forstod, at den ogsaa kunde have stor Indflydelse paa deres Næringsdrift og Velstand (deres materielle Velvære). Ti saalænge man mener, at Skolens velsignelsesrige Virkning ene og alene angaar det kristelige Liv, at det kun er Religionsundervisning, Almuskolen skal meddele, – saalænge mener man ogsaa, at Skolen nærmest er et Familje-Anliggende, der ikke kommer Stat og Kommyne ved, og at Staten gjør nok, naar den haandhæver borgerlig Orden og Sikkerhed i Landet. Just derfor er det af Vigtighed at paavise Almuskolens materielle Betydning, at vise, hvorledes den er en af de mægtigste Løftestænger for Sikkerhed, Ro og økonomisk Velvære. Og man behøver heller ikke at reddes for Ordet materiel, da det Materielle og Ideelle (det Legemlige og Aandelige) begge har sin store Betydning.
Blandt Eksemplerne paa, at en alsidigere Opfatning af Skolens Betydning begynder at vise sig, nævnte Taleren nogle. En borgerlig (civil) Embedsmand i Nærheden af Kristiania har f. Eks. sagt, at det bedste Middel til at redde Distriktet fra sin fortrykte Tilstand var en bedre Oplysning. Og ved Arendal har man et andet Eksempel paa, at Skoleoplysningen er bleven betragtet som et Middel til at forebygge Fattigdom. Paa Hisøen derborte findes nemlig 1200 Mennesker og 3 Fastskoler; der blev nu Tale om at oprette en 4de; men det vilde næppe være lykkets, dersom ikke et af Formandskabets Medlemmer havde oplyst, at Fastskolen i Strandstedet Sandviken havde haft en saa velsignelsesrig Indflydelse, at der af Stedets 300 Indvaanere ikke var
