til sit Skolevæsen. Kanton Waadt, hvor Undervisningen staar lavere end i andre Landskaber i Schweiz, bruger dog omkring 100 ß. for hvert Menneske, det vil sige, næsten Gang saameget som vi til vort hele Skolevæsen. Forholdsvis maatte vi anvende 1,120,000 Daler. – Det schweizerske Skolevæsen har derhos den ypperlige Indretning, at de højere Skoler er ligefrem bygget paa de lavere, og at begge Slags er fri, saaat endog de fattigste Almuesbarn har ligesaa fuld Adgang som andre til at faa den fuldstændigste Undervisning.
Disse Tal-Oplysninger (statistiske Bemærkninger) maatte fremkalde den Overbevisning, at vort Almuskolevæsen staar meget lavt. Det var Talerens fulde Overbevisning, at Almuskolen hos os ikke svarer til Tidens Krav. Men for ikke at blive misforstaaet vilde han bemærke, at det dog ikke er hans Mening, at den norske Almue har saa liden Oplysning, som man kunde være tilbøjelig til at tro, naar man ser, hvor lidet der er gjort for Skolen. Han maatte i denne Henseende holde sig til, hvad Aschehoug havde ytret om den Vækkelse, Opdragelse og Oplysning, som fremkaldes ved et indholdsrigt Folkeliv. Nu har vi vistnok ikke et Folkeliv som det engelske, men der er andre Omstændigheder, som har gjort og gjør, at Folkets Oplysning hos os ikke kan siges at være saa liden endda. Om vi end i Aarhundreder stod under fremmed Herredømme, saa har dog den norske Bondestand altid været en fri og selvstændig Stand, og dette har givet den en vis Selvfølelse, som netop er en af Betingelserne, for at Oplysning rigtig skal kunne trives. Hertil kommer, at Landets Natur og Næringsveje har drevet Folket til Omtanke og Virksomhed, men fremforalt den polittiske Frihed, som vi nu har haft i over 40 Aar. Hvor der er politisk Frihed, kirkelig og personlig Frihed, der maa Oplysningen skride fremad. – Sammenligner man os med Danskerne, med hvem vi
