Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/219

Denne siden er ikke korrekturlest
208

idet han ytrede omtrent: Det er i dette Land saa særdeles magtpaaliggende at vække selve Folkets Interesse for Almuskolen; ti dens Anliggender er givne i dets Haand. De er en ren Kommynesag, og de bør være det; ti Erfaring viser – som Siljestrøm har bevist med Nordamerikas Eksempel – at det ikke er muligt at hæve Almuskolen til kraftigt Liv uden Folkets egen Paavirkning. Skoledistrikterne kan ikke deles, faste Skoler vanskelig oprettes, Lærernes Løn ikke forhøjes uden Folkets Vilje; endnu mindre kan man sikre sig, at Skolen benyttes paa en hensigtsmæssig Maade, dersom man ikke understøttes af den almindelige Folkevilje (Opinion). Men skal Folkets Interesse for Sagen vækkes, saa maa det komme til klar Overbevisning om Skolens Betydning og Brøst, og Alle maa være enige om, at dette sker bedst ved det levende Ord, den fri Meningsudvikling (Diskussjon), hvori ikke bare Skolemændene, men ogsaa Lægmænd tager Del. Vi er dog allerede saa meget vant til at behandle offentlige Anliggender paa denne Maade, at det ikke længer vækker Forundring, naar man kommer med et nyt Spørsmaal og foreslaar Folket at tage sig deraf og drøfte det. Enhver, som føler varmt for Almuskolens Fremskridt, bør derfor uden Frygt og med godt Haab om Fremgang sætte sig det Maal at faa dannet Foreninger, eller sammenkaldt Møder, til at opklare og raadslaa om Skolens Anliggender, paa samme Maade som man med saa stort Held har gjort i Nordamerika. Vort Skolevæsen tilbyder allerede en Mængde Erfaringer baade om Frugten af de Forbedringer, som er gjort, og om de Mangler, som endnu klæder derved. De indeholder Lærdomme, som ej bør gaa tabt; dem kan man samle og meddele Folket baade i Tale og i Skrift, i offentlige Møder og i Aviser. Paavisning af virkelig indtrufne Tilfælde taler tit med en større overbevisende Kraft end almindelige Betragtninger. Lykkes det at danne Foreninger til Sagens