Fremme, saa bør de først og frem tage fat paa Skolerne deres eget Hjem, offentliggjøre deres Tilstand og undersøge, hvad der kan gjøres for at forbedre den. Alt kan ikke gjøres paa engang; derfor bør man begynde med en enkelt bestemt Forbedring (Reform), som der er Haab om at Fol- ket (Pubiikum) og de lovlige Foresatte (Autoriteter) vil gaa ind paa. Villigheden til at gjøre Mere blir større, naar først Noget er gjort, og man ser, at det bær Frugt. – Skulde Forsamlingen være enig med mig heri, tror jeg, at den bør udtale det i en ordentlig Beslutning (Resolusjon).
Nissen bemærkede, at der kunde være meget at sige om Sagen, men for ikke at hæfte Tiden bort, vilde han bare ytre, at han var enig med Aschehoug i hans Forslag.
Professor Monrad udtalte sig omtrent saaledes: Lektor Aschehoug har med Rette anført, at det aldeles nødvendige Middel til at faa Skolevæsenet forbedret er at vække Folkets Interesse. Dette er jo allerede indlysende af den Omstændighed, at der behøves Pengemidler, hvilke maa skaffes tilveje af Folket selv. Men selv om der havdes Penge i Beredskab i saa stor Mængde, at man baade kunde skaffe tilveje Alt, hvad man ønsker for Skolevæsenet, og siden holde det i god Gang, saa vilde dette nok alligevel være er utilstrækkeligt Middel til Skolevæsenets Forbedring og virkelige Fremgang, hvis man ikke havde vakt Folkets sande Interesse og virkelige Skjøn paa Sagen – med andre Ord, dersom Folket ikke rigtig hadde levet sig ind i Sagen. Dette gjør vistnok, at den Reform af Skolevæsenet, man her har tænkt sig, ikke kan gaa saa overmaade fort endda ti der skal Tid til, inden Folket rigtig summer sig og lever sig ind i, hvad der i flere Henseender kan være noget Nyt. Men derover bør man ikke klage; ti en saadan Tid er nødvendig for at fremkalde „en sund og kraftig Oplysning.“
Naar man vil vække Folkets Deltagelse for Skolevæ-
