Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/222

211

fundet er ialmindelighed stærkt paavirket af Udlandet; de er saaatsige med i den hele, store Verdensvrimmel; deres hele Dannelse er for en stor Del bestemt af, hvad der over hele Europa er almindelig Dannelse. De lavere Folkeklasser derimod staar i meget liden Berørelse med den øvrige Verden, har sin egen Verden for sig selv, har vedligeholdt sine Skikke, sin Tænkemaade, sine Begreber omtrent uforandret fra Forfædrene. Nu er det klart, at Oplysningen især maa udgaa fra de mere dannede Klasser, maa gaa ovenfra nedad. Kunde nu Alt gaa efter sværmende Ønsker, saa kunde jo den uoplyste Del af Folket i en Fart blive lyksaliggjort med næsten alt det Kunskabsforraad, som den dannede Verden har. Og det er jo meget priseligt, at man ikke vil beholde sin Visdom for sig selv, men lade den strømme ud over Folket. Men det kunde saa let hænde, at denne Strøm, hvis den gik altfor rivendes frem, vilde blive til liden Nytte, at Folket ikke vidste, hvad det skulde gjøre med den. Sæt, at man havde Penge nok; man indrettede da Skoler overalt, og naar man havde tilstrækkelige Lønninger for Lærerne, vilde en stor Mangfoldighed af den nuværende dannede Klasse gaa ud og blive Lærere i Folkeskolerne, blive Lærere i alskens Kunster og Videnskaber. Dette kan man for et Øjeblik tænke sig som en herlig Tingenes Tilstand, der vilde gjøre Underværker i Oplysningsvejen. Men denne Oplysning vilde dog kun blive noget Fremmedt, noget Kunstigt, noget Uorganisk, noget Indsmuglet, som i mange Henseender vilde forstyrre de naturlige Forhold. Der er andre Elementer, som befordrer Oplysning og Dannelse, end Undervisningen; Aschehoug har medrette gjort opmærksom paa Livet selv. Dette, og ikke den Sum af Begreber, som faaes gjennem Bogen eller Læreren, indeholder Kjærnen af al Dannelse. Men denne aandelige Atmosfære, hvori Livsdannelsen indsuges, forandres ikke braat, og derfor er det godt, at det gaar noget langsomt med Skoleoplysningen. Dersom nemlig denne