Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/226

215

at der altsaa gaar adskillig Tid hen, inden mange af Lærlingerne faar saapas Øvelse i at opfatte et Foredrag, at de kan have sand Nytte af Seminari-Undervisningen, og at Undervisningsfagene er særdeles mange iforhold til, hvad Folk paa det Standpunkt kan tilegne sig i et Par Aar: saa er det let at forstaa, at kun den mindste Del af Seminaristerne kan svare til hvad der kunde ønskes. Ja, selv de dygtigste af dem kan forsaavidt siges ikke at svare til Tidens Fordringer, som de ikke har faat nogensomhelst Undervisning i visse Fag, f. Eks. Naturvidenskaberne. Taleren lagde ikke saa stor Vægt paa disse, betragtet som almindelige Skolefag, som Mange gjør; men nogen Undervisning deri holdt han dog for aldeles nødvendig ogsaa i Almuskolerne, endsige ved et Seminarium. Hans Tankegang var altsaa simpelthen denne: Uden at Folk faar se en bedre Skoleundervisning end hidtil, og Frugterne deraf, kan det ikke ventes at de vi lægge alvorlig Haand paa Skolens Forbedring. Men, forat Undervisningen skal blive bedre, maa Lærerne have mere Dannelse, og dette kan igjen ikke opnaaes, uden at Seminarierne reformeres. Han mente derfor, at en Forsamling som denne gjorde vel, om den udtalte dette som sin Overbevisning og opfordrede Statsmagterne til at anvende tilstrækkelige Pengemidler til Læreres fuldstændigere Uddannelse. – Et andet Hovedpunkt var aabenbar Lærernes bedre Lønning; ti det er dog forskrækkelig at tænke paa, at Omgangsskolelærerne som tiest lønnes med 16 a 20 Daler, mangesteds endog med 8–12 ja lige ned til bare 5 og 6. Et eller to Præstegjæld har dog allerede begyndt at give sine Omgangsskolelærere 60 Daler og fri Kost; det kan vistnok ogsaa haabes, at flere lidt efter lidt vil følge Eksemplet; men dette Fremskridt sker dog ikke fortere, end at der højlig trænges til Opmuntring i denne Henseende; og ligesom det er vist, at duelige Lærere ikke kan faaes uden nogenlunde god Løn-