Frihed er et Ord, som tit er blevet nævnt, især i de sidste 80 Aar, men hvorom der dog endnu er meget ulige Meninger. Gjør jeg det Spørsmaal: „Hvad liker du bedst, enten Frihed eller Ufrihed?“ da svarer vistnok Enhver: „Den Første;“ og deraf skjønner vi, at vel alle Mennesker dog igrunden holder Friheden for „noget Godt.“ Forsaavidt har man altsaa samme Mening om den. I alle Fald gjælder dette i saadanne Lande som Norge, hvor Folket gjennem alle Tider har haft en stærk Lyst til at være frit og derfor ogsaa faat den Lykke at leve friere end de fleste andre Folkeslag. Gaar jeg derimod et Skridt videre og spør: „Hvordan liker du den Frihed, som det norske Folk nufortiden har?“ da blir ikke længer Svaret saa enstemmigt som før. Somme tykkes kanske, at den i visse Grene er altfor stor; Mange er derimod glade i den og lovsynger dens Herlighed med Digterens Ord:
„Fuglen i Skove,
Nordhavets Vove
Friere er ej end Norriges Mand!“
men der findes ogsaa Adskillige, som mener, at vor Frihed er altfor liden; ja Nogle gaar i de senere Aar saa vidt at de forbander den, og siger, at Norge har ingen Frihed men idel Trældom og Slaveri ligesaavel som Rusland, og, rejser saa sin Vej til andre Dele af Jorden, hvor Friheden og Lykken skal være større end her.
Hvoraf kommer nu al denne Meningsforskjel? Alle var jo enige om, at Friheden er et Gode; Alle vil hellere være fri end ufri; og dog kan der være saa mange ulige Meninger om vort eget Lands fri Statsforfatning – hvoraf kommer dette? Jo, det kommer naturligvis deraf, at man ikke har samme Begreb om, hvad sand Frihed er,
