Sammenhæng ere faldne; deels var den for vidtløftig til at kunne tilegnes af Alle ja, da den blot maatte afskrives, fordi man de Tider ikke forstod at trykke Bøger, kunde den endog kun læses af de Færreste; endelig gav den dog ikke ganske ligetil Svar paa alle de Spørgsmaal, som man først i en senere Tid faldt paa at opkaste. Da der nu heller ikke, efter Apostlernes Bortgang, fandtes Enkelte, der havde Myndighed til at afgjøre hvad der skulde gjælde som Kirkens Lære, kom man naturlig paa at foranstalte Møder af Kirkens Lærere, for at de isammen kunde overlægge og blive enige om det Rette. Ja allerede Apostlerne selv havde jo havt et saadant Møde i Jerusalem, (hvorom vi læse i Apostlernes Gjerninger det 15de Capitel), for at afgjøre, om Omskjærelsen skulde agtes nødvendig. Saaledes var et Exempel givet, som man i de følgende Tider efterlignede ved at sammenkalde de saakaldte Concilier eller Kirkeforsamlinger, ved hvilke da deels Kirkevæsenet idethele mere og mere blev ordnet og fastsat, deels ogsaa Læren efterhaanden blev bestemt og udviklet.
Især kunde Kirken tænke paa saaledes at ordne sine indre Sager, efterat den havde faaet etslags Overhaand i Verden og ikke længer havde Noget at frygte af udvortes Fiender. Saaledes var ogsaa Constantin, den første romerske Keiser der antog Christendommen, den, der sammenkaldte det første store, almindelige Kirkemøde (Aar 328) i Nicæa (i Lille-Asien). Det, som man da især havde begyndt at tænke over og tviste om, var Christi Guddom, hvorledes det havde sig dermed, og især hvorledes Christus forholdt sig til Faderen. I det apostoliske Symbolum stod blot, at Christus var Guds Søn, uden nøiere Bestemmelse. Der var da Mange, især Arius, en Prest i Ægypten, der havde begyndt at mene, at Christus var af en ringere Art, eller et ringere Væsen end Faderen og saaledes egentlig ikke var at agte for fuldkommen Gud. Denne Lære blev nu paa
