Side:Folkevennen- et tidsskrift (IA folkevennenetti10fremgoog).pdf/241

232

vigtigste af denne polittiske Frihed kan imidlertid findes ogsaa i andre Stater end i Republikkerne, nemlig der, hvor Kongen og Folket deler Magten og Friheden med hinanden. Slige Stater (med indskrænket Kongevælde – f. Eks. Norge) er da med Hensyn til Styrelsesmaaden en Mellemting mellem Republik og Enevoldsherredømme, men kan paa en Maade siges at have begges Fortrin og ingens Mangler. Folket raader selv for sine Penge her ligesaavel som i Republikken; der gaar ikke en Skilling ud af Statskassen, uden at Landets udkaarne Mænd har givet sit Minde dertil, og heller ikke faar Folket andre end „selvgivne Love,“ eller andre Udgifter at betale, end det selv er gaat ind paa. Endog Regjeringens Gjærninger staar under Folkets Opsyn og kan tildeles Straf; ja selv i Dommervæsenet kan Folket komme til at tage virksom Del Kort sagt, det indskrænkede Kongevælde kan have lige stor polittisk Frihed som Republikken. Det Eneste, som synes at mangle heri, er den Omstændighed, at den regjerende Person (Kongen) ikke vælges af Folket; men naar Alt kommer til Alt, saa er dette rimeligvis et stort Fortrin ved det indskrænkede Kongedømme; det faar udentvil derved en Støhed og Sikkerhed, som Republikken mangler, idet Folkets enkelte Mænd kan kappes om Alt og opnaa Alt, kun ikke Statens højeste Embeds-Værdighed som i Republikkerne. Ialfald er jeg for min Part fuldelig overbevist om, at det indskrænkede Kongevælde, som vi har, langt hedre end Republikken fremmer Folkets Sikkerhed og Lykke. (Se mere om den Sag i „Folkevennens“ 2den Aargang Side 273 osv). Og ser vi saa hen til den øvrige Frihed (Aands- og Næringsfriheden), saa kan den være liden eller stor næsten under hvilkensomhelst polittisk Forfatning. Der kan være Republikker, hvor f. Eks. Religionsfriheden, Tale-, Trykke- og Næringsfriheden er mindre, meget mindre, end i mangt et Kongedømme, ja endog mindre end i et uindskrænket Kongedømme. Der-