for skjønner Enhver, at det kun er en løs Mening, naar Somme indbilder sig, at Folket blir friere i alle Maader, saafremt det bare faar ombyttet Kongevældet med republikanske Stats-Indretninger. En Stat kan altsaa være en meget fri Stat, om den end ikke er nogen Fristat (Republik).
Visse Folk, som kjender lidt til Verdenshistorien, vil kanske holde fast ved en anden Mening. De vil kanske sige som saa: „Den romerske Stat i gamle Dage var dog friest og lykkeligst i den Tid, den var Republik; hverken tidligere, da Rom havde Konger, eller siden, da det fik Kejsere, stod det saa bra til som i Revublikkens Dage. Og de græske Byer Athen og Sparta havde vist aldrig tiltaget saa overordentlig i Magt, i Oplysning og i Lykke, dersom de ikke havde været Fristater.“ – Alt dette er vistnok forstørstedelen sandt, men deraf følger ingenlunde, at Republikken skulde være den bedste Stats– Indretning til enhver Tid og for ethvert Folk. Det var naturligt, at Republikken maatte være mere velgjørende for det græske og romerske Folkeliv end Kongevældet, af den gode Grund, at næsten alt Kongedømme i de Dage var uindskrænket ja despotisk; man kjendte da Lidet eller Intet til indskrænket Monarki; med andre Ord, man kjendte næsten ingen anden fri Statsindretning end Republikken – og at den under alle Omstændigheder maa være bedre end Despotiet, er jo en klar Sag Dernæst maa vi mindes, at Friheden i hine Republikker ingenlunde var saa stor, som den tildels har været udskreget til. Lad os kun lidt nøjere betragte Folkelivet i Rom og Grækenland; kanske vi da blir enige om, at vi nu uden Republik har langt større Frihed end Grækerne og Romerne i deres frieste Dage.
Fordetførste vil vi da lægge Mærke til Aandsfriheden i hine Republikker. Den var isandhed liden eller ingen. Det romerske Folk – som vistnok kan kaldes det klo-
