andre Guder end, dem, Staten havde vedtaget. Derfor blev den fornemste Hedning og gode Borger Sokrates dømt til Døden, fordi han beskyldtes for at have en anden Tro.
Ser vi nu hen til den polittiske Frihed, da mærker vi, at de fri, stemmeberettigede Borgere i hine Republikker udgjorde kun en meget liden Del af det hele Folk. Der skriges undertiden i vore Dage over, at Europas frieste Lande ingen sand Folkefrihed har, men kun et Aristokrati (England f. Eks. Adels- og Penge-Aristokrati, Norge Bonde-Aristokrati osv.); med andre Ord, man klager over, at kun en Del af Folket har fuld Borger- og Stemmeret, og at alle faar liden eller ingen Indflydelse paa Landets Anliggender. Men dersom man opløfter slige Klageskrig over Norges polittiske Frihed, hvad maatte man da ikke gjøre over Fristaterne i den gamle Verden! Hvem havde f. Eks. fuld Borgerret under Republikken i Rom? Bare endel af Hovedstadens Indvaanere; alle andre Folk over det ganske Rige havde enten kun enslags Kommunalfrihed, eller var ligesom halve eller hele Slaver. Men jeg tror ikke Nogen ønskede Norge omgjort til Republik paa slig Vis, at Stemmeretten skulde findes i Kristiania alene. I Athen og Sparta tog vistnok alle „Borgere“ Del i at afgjøre Statens offentlige Sager; men ogsaa her var disse stemmeberettigede Borgere meget faa. I Athen, som medrette havde Ord for at være den frieste Republik i Oldtiden, udgjorde nemlig „Borgerne“ kun omkring Toogtyvende-Parten af det hele Folk; de 21 Parter var altsaa uden Stemmeret, og af dem var igjen en stor Mængde (ja kanske Størsteparten) Trælle, der ingen lovlig Ret havde men kjøbtes og solgtes som andre Trældyr. Men slig en republikansk Frihed skulde jeg tro var et værre „Aristokrati“ end vort. Hos os har dog allerede Tolvte-eller Trettende-Parten af Folket Stemmeret, for ikke at tale om, at det hele Folk ellers
